Den nordjyske ejendomsudvikler Calum skal over de kommende år opføre i alt 100 rækkehuse i Tilst ved Aarhus.
Byggeriet af lejeboligerne er del op i to etaper, og første etape er på 5.800 kvm og omfatter 56 lejeboliger målrettet unge familier og par.
Boligerne kommer til at ligge på den tidligere Gasa-grund, og byggeriet påbegyndes i april.
- Flere og flere unge familier med små børn placerer sig uden for Aarhus C, og vi mærker en stor efterspørgsel på nye, effektivt indrettede kvalitetsboliger som disse. I Tilst kan man leje et nyt rækkehus med have, men til den samme pris som en toværelseslejlighed i indre by, siger adm. direktør i Calum, Jakob Axel Nielsen, der dog ikke kan sætte en præcis pris på huslejen.
- Rækkehusene kommer til at være på mellem 81 og 141 kvadratmeter, så det er jo forskelligt. Men vi rammer den husleje, som andre lejligheder i det her område ligger på.
Kendte samarbejdspartnere
Det er Dansk Boligbyg A/S, der skal agere totalentreprenør på projektet, mens ejendomsudvikleren skal agere bygherre.
Calum og entreprenøren har tidligere samarbejdet om opførslen af rækkehuse i Nordjylland, og de midtjyske lejeboliger kommer til at være identiske med disse.
100 rækkehuse opføres i Aarhus-bydel
Stor efterspørgsel på lejeboliger uden for Aarhus C har fået ejendomsudvikleren Calum til at opføre 100 rækkehuse i Tilst