23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Kant arkitekter efter Swecos opkøb: Nu kan vi melde os ind på de store projekter

Hvis vi skal forfølge vores visioner for fremtidens byer og undervisningsarkitektur, skal vi være større, siger partner Uffe Bay-Smidt fra Kant arkitekter
Annonce

Nu melder også Kant Arkitekter sig ind i flokken af små og mellemstore arkitektvirksomheder, der går sammen med større ingeniørhuse.

I går fik de 85 medarbejdere hos Kant Arkitekter i Ryesgade København beskeden om, at de fremover er en del af den svenskejede rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco.

Som følge af opkøbet vil Kant Arkitekters 85 medarbejdere flytte sammen med Swecos arkitekter og ingeniører i Sweco Danmarks hovedkontor i Ørestad under navnet "Kant arkitekter - part of Sweco".

De to indehavere af tegnestuen, Anders Bay Holm og Uffe Bay-Smidt, adm. direktør Morten Stahlschmidt, CFO Anders Holmstrup Moustgaard, akkvisitionsansvarlig Eva Bjerring samt de to partnere Karl-Martin Buch Frederiksen og Sebastian Soelberg fortsætter som ledende medarbejdere i Swecos arkitektforretning.

Udviklet tværfaglighed
"Med det nye ejerskab opnår vi den bedst mulige platform og forudsætninger for fortsat vækst og udvikling. Kravene til byggeriet stiger, og det samme gør kompleksiteten i vores projekter. Vi tror på, at fremtidens rådgivere skal bidrage med en simpel forretningsmodel, hvor alle kompetencer er samlet ét sted, og hvor vores kunder oplever, at det frem for alt er enkelt at gøre forretning", lyder det i en pressemeddelelse fra Sweco og Kant arkitekter.

Indehaver og partner hos Kant, Uffe Bay-Smidt, uddyber overfor Licitationen - Byggeriets Dagblad:

- Vi har været ude at scanne markedet for at finde en visionær partner, og vi kan se at Sweco, ligesom os, vil det fuldt integrerede rådgivning. Vi har jo gennem nu tre år arbejdet med at udvikle tværfaglighed og fuldt integreret rådgivning. Så på den måde kan du sige, at det er to pionærvirksomheder, der går sammen.

Uffe Bay-Smidt tilføjer, at Kant indenfor Trust-samarbejdet de seneste cirka tre år allerede har gennemført 24 byggerier, alle opført indenfor både tids- eller budgetgrænsen.

Fagligheder hører sammen
Trust er et strategiske partnerskab indenfor byggeri af skoler og institutioner i Københavns Kommune. Det består foruden Kant arkitekter af Enemærke & Petersen, arkitektvirksomheden Nøhr & Sigsgaard, Dominia, Norconsult samt GHB Landskab.

En udløber var blandt andre Holberg Skolen, der vandt prisen som Årets Skolebyggeri 2019.

- Vi insisterer på, at alle fagligheder hører til i samme arbejdsrum, og det er i dialogen at der opstår innovation. Når vi sidder sammen, fjerner vi udenomsstøj, og skærper vores egen faglighed, siger han.

Han betoner, at Kant sammen med Sweco fortsat insistere på, at man skal spille hinanden gode i branchen.

- Med opkøbet bliver arkitekturdivisonen den største i Sweco Danmark. Og det kræver en kritisk masse, hvis man skal ud og vinde de store projekter. Vi kan nu fortsætte vores visioner for, hvordan fremtidens byer og fremtidens undervisningsbyggerier skal udformes, siger Uffe Bay-Smidt.

- Og baggrunden for det hele er et samfundsmæssigt ansvar for at udvikle innovative løsninger - og for at vi kan udfylde den vision, kræver det, at vi kan arbejde fuldt integreret.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|