23948sdkhjf

Barfoed Group bygger for yderligere 400 millioner i Odense

Munkebjerg Park i Odense vokser med yderligere 247 nye lejeboliger. I den forgangne uge tog ejendomsselskabet Barfoed Group første spadestik til det store byggeri sammen med Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Jane Jegind. 

Det store bolig- og erhvervsbyggeri har en værdi af mere end 400 mio. kr., oplyser Barfoed Group i en pressemeddelelse. 

De mange nye boliger fordeler sig på 102 styk 1. værelses studieboliger, 74 styk 2. værelses studieboliger, 8 styk 3. værelses studieboliger samt 36 styk 2. værelses seniorboliger og 27 styk 3. værelses seniorboliger. Hertil kommer to erhvervslejemål i stueplan med facade mod alléen og parkområdet. 

- Det er med de nye boliger i fremtiden muligt at servicere alle typer lejere, da vi har mange forskellige størrelser lige fra den 1. vær studiebolig til de store penthouselejligheder med gaspejse, så der er noget til alle, udtaler koncerndirektør Frederik Barfoed i pressemeddelelsen.

Byggeriet opdeles i opgange separat med seniorboliger i to store enheder, mens studieboligerne centreres og starter ved bytorvet på i alt fire store enheder. Centralt i byggeriet bygges M-Tower i 10 etager. Byggeriet opføres med et materialevalg, som svarer til den seneste etape i Munkebjerg Park. 

Bebyggelsen får grønne tage, solceller, store altaner til alle boliger, og seniorboligerne får adgang til orangeri på taget, udendørskøkken og mulighed for fællesskab i nærmiljøet.

Denne tredje etape af Munkebjerg Park består af 17.387 kvm bolig/erhverv og 5.430 kvm underjordisk parkeringsanlæg.

75.000 kvm og en bebyggelsesprocent på 60

Det er ambitionen, at Munkebjerg Park skal være en dynamisk bydel for bolig- og erhvervslejere, hvor alle generationer bor og lever sammen. Erhvervsdelen - Munkebjerg Business Park - med kontor, træningscenter og børnehave/vuggestue og take away steder, skal være med til skabe puls.

Etape to er netop ved at blive afsluttet med 145 boliger, som forventes fuldt udlejet sammen med færdiggørelsen og afslutningen af etapen. Munkebjerg Business Park er ligeledes under opførelse og fuldt udlejet til Nykredit, PwC, Totalkredit, LIDL og Erhvervshus Fyn, der alle flytter ind i businessparken 1. juni 2020.

Samlet har Barfoed Group stået bag 333 boliger i de to første etaper i Munkebjerg Park.

Hele Munkebjerg Park vil i fremtiden bestå af i alt cirka 60.000 kvm bolig og 15.000 kvm erhverv, men kun med en bebyggelsesprocent på 60, så området vil fremstå med store grønne arealer herunder egen park, fredskov og flere søer.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141