23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rekordvåd måned spændte ben for byggeriet

Massive mængder af regn besværliggjorde byggeri og anlæg i februar. Men nogle steder i branchen gav det våde vejr også mere arbejde

Mange af landets byggepladser er fortsat sjaskvåde efter februar, som bød på rekordstore mængder af regn.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik oplevede 26 pct. - eller mere end hver fjerde - af landets anlægsentreprenører og murere i februar, at deres produktion blev begrænset som følge af vejrliget.

Til sammenligning lå det tilsvarende tal for indendørs arbejde som el og vvs på henholdsvis 8 og 4 pct.

I gennemsnit oplever omkring 5 pct. af bygge- og anlægsvirksomhederne produktionsbegrænsninger i dårligt vejr uanset årstiden, mens tallet i vintre med megen frost eller regn typisk er højere, forklarer Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

- I en normal vinter ligger produktionsbegrænsningerne typisk på 10-15 pct. I år er det bare regnvejr frem for frost eller kulde, der sætter begrænsningerne. Og så har vi måske ikke set det værste endnu. Det kan jo sagtens fortsætte i marts, siger Bo Sandberg.

Han understreger, at voldsomt vintervejr med sne, frost og efterårsorkaner altid har påvirket byggeriet.

Det rene vand
Februar 2020 var således det rene vand i forhold til eksempelvis 2011 og 2013, hvor hårdt vintervejr medførte produktionsbegrænsninger for hele 80 pct. af anlægsentreprenørerne ifølge Danmarks Statistiks tal.

- Det usædvanlige i år er, at det er den vedholdende regn og de efterfølgende oversvømmelser, der rammer arbejdet på bygge- og anlægspladserne, siger Bo Sandberg,.

Samlet set blev 14 pct. af medarbejderne i landets bygge- og anlægsvirksomheder påvirket negativt af de store vandmasser i februar. Og ifølge Dansk Byggeri gør den megen regn det sværere at producere i store dele af branchen.

Travlhed hos CG Jensen-selskab
En af landets store entreprenører, CG Jensen, har også mærket det våde vejr, der har besværliggjort såvel anlægsprojekter som opførelse af råhuse.

- Med et glimt i øjet kan vi dog sige, at der aldrig er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vores søsterselskab Hölscher Jensen, der arbejder med grundvandssænkning, har nemlig haft mere arbejde i perioden, siger adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen.

Hos Per Aarsleff A/S anser adm. direktør Jesper Kristian Jacobsen vejret som en præmis for at være i branchen.

- Som en dygtig entreprenør må vi prøve at håndtere vejret bedst muligt. Nogle af vores aktiviteter bliver påvirket af regn og andre af blæst. Og så har vi en masse aktiviteter, der ikke er påvirket. Selvfølgelig påvirker vejret os på forskellige vis. Men vores forretning er for forskellig til at kunne sige noget præcist om, hvorvidt det har nogen betydning, siger Aarsleffs topchef.

Ekstra arbejde
Når vandet på et tidspunkt trækker sig tilbage, får håndværksvirksomhederne typisk en periode med ekstra travlhed.

- Lige nu er der mange steder, hvor byggeriet går i stå på grund af det våde vejr. Men bygge og anlægsbranchen skal nok klare sig. Det våde vejr giver jo også en masse ekstra arbejde, så det skal ikke forstås som en klagesang, siger Bo Sandberg.

Han peger på, at de seneste års milde vintre har gjort, at byggeriet kan holde en høj aktivitet året igennem, hvis virksomhederne sørger for god inddækning og andre foranstaltninger på byggepladserne.

- Man slipper for at sende folk hjem i vinterperioden, så i forhold til at tiltrække unge folk og sikre stabil beskæftigelse hen over året er det positivt. En mere jævn fordeling af arbejdet hen over året gør også, at man undgår store flaskehalsudfordringer og får en mere jævn arbejdsgang over året, siger Dansk Byggeris cheføkonom.

Samfundsøkonomiske tab
Han mener dog, at der er store samfundsøkonomiske tab ved de ødelæggende vandmasser i lavtliggende områder.

Dansk Byggeri efterlyser derfor en national handlingsplan på området og foreslår, at der bliver oprettet en statslig klima- og kystfond. Den skal sikre kommunerne bedre muligheder for at finansiere klimasikrings- og kystbeskyttelsesprojekter og gøre det nemmere for vandselskaberne at fjerne vandet, uanset hvor det kommer fra.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03