23948sdkhjf

Konkurrencelovgivning favoriserer de store virksomheder

Ny dom betyder, at det bliver svært for virksomheder at samarbejde om at give tilbud på offentlige udbud, skriver Dansk Håndværks direktør

Helt modsat intentionen i konkurrencelovgivningen betyder en ny dom, at det bliver svært for mindre virksomheder at klare sig i konkurrencen med de store.

Afgørelsen sætter nemlig nye grænser for, hvornår det er lovligt at samarbejde for at byde på en opgave, der er for stor til den enkelte virksomhed.

Men fordi stat, regioner og kommuner ofte udbyder deres opgaver i alt for store klumper, har det været afgørende, at mindre firmaer kan gå sammen i et konsortium for at byde på de opgaver, der skal løses for skatteydernes penge.

Men fra november sidste år er det blevet en risikabel affære.

Hårfin balance
Balancen mellem hvornår der er tale om et lovligt konsortium og et ulovligt kartel er nemlig blevet hårfin.

Mens en tømrer og en murer frit kan gå sammen om et tilbud, da de ikke er konkurrenter, må virksomheder indenfor samme fagområde, som er eller kan være konkurrenter, kun lave et fælles tilbudskonsortium, hvis det enkelte firma ikke selv har kapacitet til at byde på opgaven.

Og kapacitet betyder i den sammenhæng hele virksomhedens produktion, mandskab og ressourcer. Der må altså ikke afsættes ressourcer til eksisterende kunder eller andre mulige opgaver i perioden.

Stil krav i den nye udbudslov
Det er en voldsom begrænsning. Ethvert fornuftigt firma skal naturligvis kunne passe sine eksisterende kunder og forsøge at få andre ordrer, samtidigt med at man udfører en opgave for kommunen. Ellers bliver virksomheden alt for sårbar i forhold til fremtiden.

Men Konkurrencerådets afgørelse - som blev stadfæstet af Højesteret i november - kan næppe laves om foreløbigt.

Det kan statens, regionernes og kommuners udbudsformer til gengæld.

Afgørelsen bør derfor få den konsekvens, at man i forbindelse med revision af udbudsloven kræver, at kommuner bryde deres udbud op i små protioner. Det vil betyde, at også de lokale håndværkere i området kan være med - uden at skulle risikere at komme i konflikt med konkurrenceloven.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097