23948sdkhjf

Kuben bygger andelsboliger med hjælp fra Randers Regnskov

Drømmen om at bo billigt, bæredygtigt og tæt på Aarhus kan snart gå i opfyldelse for 44 familier, par eller enlige, når Kuben Management A/S om få måneder påbegynder salg af andelsboliger.

Boligerne opføres på en 8.233 kvm stor grund i Lisbjerg, som Kuben Management A/S netop har indgået aftale med Aarhus Kommune om at erhverve til den kommende andelsboligforening.



Boligområdet får navnet Havehusene og bliver opført med natur, fællesskaber og mangfoldighed som bærende byggeklodser.

Andelsboligprojektet Havehusene er skabt i et tæt samarbejde mellem Kuben Management og tegnestuen Transform.

- Med Havehusene har vi skabt et helstøbt og bæredygtigt projekt, der vil bidrage til realiseringen af kommunens gode og ambitiøse udviklingsplaner for Lisbjerg. Vi ser nu frem til i tæt dialog med Aarhus Kommune at bidrage til en grøn, inkluderende og bæredygtig byudvikling, siger adm. direktør for Kuben Management A/S, Ulf Christensen i en pressemeddelelse.

Blandede boformer
Aarhus Kommune udbød i efteråret 2019 byggeretter i Lisbjerg til salg. Den kommende andelsboligforenings 44 boliger består af en blanding af townhouses, rækkehuse, etplansboliger og etageboliger i forskellige størrelser. I tillæg til de nye boliger, indebærer projektforslaget opførelsen af fysiske rammer for fællesskab i andelsboligforeningens fælleshave.

Læs også: Entreprenør på plads til fleksibel andelsby ved Aarhus

Foruden at lægge vægt på byggeriets arkitektoniske kvaliteter, udmærker projektet sig netop ved at arbejde med bæredygtige og borgerinddragende tiltag med naturen som omdrejningspunkt.

- Det er et rigtigt interessant projekt, som lever godt op til kriterierne for Lisbjerg, som skal være en levende og interessant by. Det kommer til at bidrage positivt til livet i Lisbjerg med ambitionen om at åbne fællesha-ven, så den også er for byens øvrige beboere. Jeg er også spændt på at se, hvad samarbejdet med Randers Regnskov fører med sig, siger Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.

Projekt skal blomstre
Udover Kuben Management A/S og Transform har Randers Regnskov deltaget i udviklingen af projektet.

Langs Havehusenes nordlige kant skal der være et grønt skovbælte, hvor Kuben Management A/S i samarbejde med Randers Regnskov vil lave en grøn genbank og skabe en lille frugthave, hvor man kan opleve forskellige danske plantearter samt fortælle om områdets flora og fauna og kulturhistorie. Bæltet skal være for alle Lisbjergs borgere

Som noget helt særligt, er det ambitionen, at køberne får mulighed for at sætte deres eget præg på boligens arkitektur og funktion.

Læs også: Kolding Stadion vil i superligaen


Tanken er, at køberne af udvalgte boliger får mulighed for at udvide deres bolig med op til 50 kvm og tage aktivt del i designet af deres nye hjem, så det matcher deres ønsker og behov - hvad enten det er ønsket om et ekstra børneværelse, et atelier til kreative projekter eller noget helt tredje, der skal opfyldes.

- Det er et meget spændende projekt af flere grunde. For det første er der tale om en nyskabende varieret arkitektur, der indtænker fremtidige udvidelsesmuligheder, hvis/når familien bliver større. For det andet arbejdes der med forskellige fælleskabsmuligheder i gårdmiljøet, og for det tredje er Randers Regnskov inddraget i projektet, hvor der indtænkes rigtigt interessant biodiversitet i landskabsarkitekturen, udtaler Aarhus Kommunes stadsarkitekt, Stephen Willacy, i en pressemeddelelse.

Kuben Management A/S forventer, at salget af andele starter sidst i 2020, hvorefter byggeriet forventes igangsat i foråret 2021 med indflytning i efteråret 2022.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.156