Forsker: Byggefejl koster kommuner 1-2 mia. kroner

Landets 98 kommuner mister hvert år et sted mellem en og to milliarder kroner på fejl og spild ved bygge- og anlægsprojekter.

Det vurderer Kim Haugbølle, ph.d. og seniorforsker ved Build-instituttet ved Aalborg Universitet, med afsæt i årlige anlægsbudgetter på typisk 15-20 milliarder kroner.

I midten af nullerne var han som forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, som i dag indgår i Build, med til at kortlægge, at ti procent af værdien af de samlede byggebudgetter gik til spilde.

- Det var et forsigtigt skøn for danske byggeprojekter, og udenlandske undersøgelser når frem til et spild på fem procent. Der er tale om en pæn sjat penge, som bliver spildt hvert år, og som ellers kunne være brugt på velfærd, lavere skatter eller forskning, siger Kim Haugbølle til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Lær af boligselskaber
Han har flere gange opfordret det offentlige og især kommunerne til at indføre en løbende registrering af fejl og spild ved byggeprojekter. Det gjorde den almene boligsektor tilbage i 1986, og det har ifølge Build-forskeren givet pote:

- Dengang lå antallet af alvorlige svigt i byggerier omkring 25 procent, og i dag er det nede på et par procent, fordi der systematisk er indsamlet erfaringer fra både nybyggeri og større renoveringer, om hvor det er gået galt. Den viden er så formidlet videre på for eksempel kurser og tekniske erfaringsopsamlinger, så fejlene ikke er blevet gentaget.

Svaret har ifølge Haugbølle været, at det er lettere for boligselskaberne at lære af hinanden, fordi alt byggeri her er boliger, mens de kommunale bygge- og renoveringsprojekter breder sig over en vifte med skoler, plejehjem, børnehaver, rådhuse og meget andet.

- Argumentet har været, at boligselskaberne bygger homogent og kommunerne heterogent, men så kunne de segmentere og indsamle erfaringer for ensartede typer af byggeri, for eksempel institutioner med skoler og børnehaver som en kategori, og kontorer og administration som en anden."

Mulige fejl i alle led
Kim Haugbølle fortæller, at der principielt kan opstå fejl i alle led af byggeriet.

- Det kan for eksempel gå galt hos rådgiveren, og det kan gå galt hos entreprenøren - det kan ske gennem hele processen. Det handler grundlæggende om at afdække risikable forhold og så drøfte og vurdere, hvordan risiciene kan mindskes. I kommuner uden store byggeorganisationer kan udbudsformen også give problemer, for eksempel hvis man vælger fagentrepriser til komplekse byggerier. Det vil ofte være en fordel at overlade ansvaret til en total- eller hovedentreprenør i stedet.

Inden for de seneste år har en del kommuner samlet styringen af byggeprojekter i én central enhed, mens opgaverne før lå decentralt under eksempelvis skoleområdet og ældreområdet.

- Der er nok flest fordele ved at etablere selvstændige forretningscentre eller enheder, der styrer alle byggesager i kommunen, fordi det giver de bedste muligheder for at opbygge en ekspertise.
Ved en decentral løsning kommer kommunen måske tættere på behovene hos ansatte og brugere;  alle modeller har fordele og ulemper.