Kommuner bliver bedre til at styre byggerier

- Det er min oplevelse, at en professionalisering er i gang i mange kommuner. Tidligere var byggestyring spredt på mange forvaltninger, men nu har en del kommuner samlet funktionerne, typisk i ejendomscentre, der også står for driften af kommunale ejendomme. Inden for de seneste fem år er der kommet bedre styr på både drift af ejendomme, nybyggeri og større renoveringer.



Sådan lyder vurderingen fra Henrik L. Bang, direktør gennem 16 år for Byggeherreforeningen og med en fortid på Statens Byggeforskningsinstitut.



Tilsvarende melding kommer fra Peter Munk, som i mange år har arbejdet med byggestyring i Aalborg Kommune. Han er desuden medlem af faggruppen Kommunale Ejendomme under Kommunalteknisk Chefforening og sidder i bestyrelsen for Bygherreforeningen.



- Udfordringen er nok størst i kommuner med stagnerende indbyggertal, for de bygger ikke så meget, mens min egen kommune og en del andre får flere indbyggere og derfor hele tiden er i gang med projekter, siger han.



Flere netværk

Udviklingen er ifølge Henrik Bang og Peter Munk nået længst for driftsherrefunktionen. Det hænger sammen med, at Kommunernes Landsforening (KL) og staten for nogle år siden satte fokus på drift af kommunale bygninger eller facility management.



- Vi har prøvet at presse på hos Kommunernes Landsforening for at indsamle erfaringer fra byggestyring, men foreløbig er det ikke taget op i de årlige økonomiforhandlinger med staten. Der er dog opbygget bedre erfaringsudvikling og forskellige netværk, både i Bygherreforeningen, i KTC og mellem forskellige kommuner, siger Peter Munk.



Hans egen kommune udveksler erfaringer inden for det såkaldte 6-bysamarbejde mellem landets største byer, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers.



Peter Munk savner en mere systematisk indsamling på tværs af alle kommuner, men har selv nogle bud på de største udfordringer for kommunerne.



- Der er typisk væsentlige udfordringer eller fejl og mangler ved hver fjerde større byggesag. Næstmest forekommer projektmangler - for eksempel fejl i udbudsmateriale, byggeprogram eller projektstyring. I kommunerne oplever vi nogle gange, at dygtige entreprenører er trænet i at se hullerne i osten, så de kalkulerer med en vis ekstra indtægt for ting, som udbudsmaterialet ikke tager højde for. Dårligt udbudsMateriale kan udløse nogle store trekantsdramaer mellem kommunen som bygherre, rådgiveren og entreprenøren.



Øretæver på Facebook

Henrik Bang fra Bygherreforeningen fremhæver, at det er en vanskelig opgave at styre kommunale byggerier.



- Det er komplekst at indkøbe byggeri. Der er et vist element af uforudsigelighed lige fra vejrliget til risikoen for, at en virksomhed går konkurs undervejs. Kunsten er at stadig at opnå en god løsning, når forudsætningerne ændrer sig.



Han fremhæver, at kompetencer og beslutningskraft hos bygherren er afgørende for at holde projekterne på sporet, og at usikre eller langsommelige beslutningsveje forstærker de problemer, som kan opstå undervejs.



- Jo længere tid der går, desto mere hober problemerne sig op, og det kan give store ekstraregninger og forsinkelser. Derfor er det vigtigt, at bygherrefunktionen både er stærk byggefagligt og kan begå sig i baglandet, som typisk er institutionerne, de politiske udvalg og borgmesteren. Hvis for stor en del af styringen er lagt ud til rådgivere, er risikoen, at kommunen mister føling med projekterne. Og hvis et projekt går galt, og der ikke bliver taget hånd om problemerne, så er der i dag kontant afregning fra borgerne på Facebook, siger Henrik Bang.