Det var en i særklasse tung opgave, folkene bag Hobro Både- og Fiskerihavn, en lille havn på sydsiden af Mariagerfjord, i den forgangne uge fik specialister udefra til at løse for sig.
Havnen har investeret i nye flydebroer af beton, og det er nogle ordentlige krabater, der vejer i alt 145 ton.
Broerne har en længde af 132 meter, når de er samlet, så det er ikke bare lige noget, man som fritidsfisker kaster elegant rundt med. Det kræver manpower og kran at få dem sikkert på plads.