23948sdkhjf

Den Røde Tråd binder generationer sammen i Roskilde

Det første byggeri i Den Røde Tråd, en del af den kreative Roskilde-bydel Musicon, er nu gået i gang. Den Røde Tråd - Generationernes Byhus hedder byggeriet, der nu er taget første spadestik til, skriver Musicon på sin hjemmeside. 

Generationernes Byhus skal favne mange forskellige slags mennesker og kommer til at bestå af 75 boliger fordelt på 46 familieboliger, 24 boliger i seniorbofællesskab og fem boliger til ungdomsfællesskaber. 

– Her på Musicon bliver Generationernes Byhus hjem for unge såvel som ældre. De får gode rammer til at hygge sig sammen – med deres jævnaldrende, med de andre generationer og med naboerne i resten af Den Røde Tråd, sagde Roskildes borgmester Tomas Breddam ved spadestikceremonien. 

– I det hele taget arbejder vi for at blande boligformerne her på Musicon. Bydelen skal være hjem for så mange slags mennesker som muligt, fortsatte borgmesteren. 

G.V.L Entreprise har totalentreprisen bebyggelsen, der opføres i totalentreprise i samarbejde med Nb4 Arkitekter, Lassen Landskab A/S og ingeniør Oluf Jørgensen A/S. 

Roskilde Nord Boligselskab ved KAB står bag projektet. Bygningerne opføres i fem og seks etager med tagterrasser, altaner og butikker i stueetagen. Derudover indrettes ” fælleshus” med mulighed for familiefester i stueetagen og fællesrum på 6. etage med en stor tagterrasse tiltænkt senior bofælleskaberne.

Boligerne skal efter planen stå klar til indflytning i sommeren 2022.

Generationernes Byhus

Generationernes Byhus er udviklet i et partnerskab mellem boligforeninger i Danmarks fire største byer: Himmerland Boligforening, Boligforeningen Ringgarden, Civica, Boligforeningen 3B samt Boligselskabet AKB, København og SAB i regi af KAB. 

I Roskilde er det Roskilde Nord Boligselskab, der bygger de 75 almen lejeboliger på 6.900 kvm. 

Arkitektfirmaet NB4 har tegnet byggeriet. 

Generationernes Byhus ligger i området 'Det Høje C', hvor der også bygges 6.500 kvm private, bæredygtige boliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.328