Byggeriets nicheuddannelser er ved at uddø

Om en håndfuld år kan det meget vel være, at du ikke længere kan blive klogere på, hvad det vil sige at være teknisk isolatør eller tagdækker, når du slår op i opslagsbogen "Hvad kan jeg blive?".

I dag er der nemlig alt for få danske unge, der vælger at tage en nicheuddannelse indenfor bygge- og anlægsbranchen, og hvis efterspørgslen ikke bliver større, kan det meget vel betyde, at uddannelserne ikke længere kan udbydes.

Det fortæller John Hvass, der er uddannelseskonsulent ved Byggeriets Uddannelser:

- Jeg kan godt frygte, at de uddør, eller bliver et mindre speciale gennem andre uddannelser. Så længe, skolerne har de små hold, som de kører med nu, kan det godt være, at de begynder at kigge på, om der fremover er økonomisk grundlag for at køre en uddannelse, siger han.

Det er et paradoks, for hos virksomhederne skriger man efter kvalificeret arbejdskraft.

- Efterspørgslen efter unge, der kan de her ting, er meget stor. Så ser man på behovet kontra antallet af elever, så hænger det slet ikke sammen, siger John Hvass.

Ingen X Factor
Hos Byggeriets Uddannelser vurderer man, at man lige nu har 200 ledige praktikpladser indenfor uddannelserne struktør, tagdækker, brolægger og teknisk isolatør.

- Optimalt set skulle vi udbyde 300 praktikpladser mere, end vi gør i dag, indenfor de fire uddannelser. Virksomhederne er klar, men det er de unge ikke, siger John Hvass.

Hos Dansk Byggeri kan man genkende problematikken, men her er man dog ikke bange for en decideret nedlæggelse af niche-uddannelserne.

- Jeg er ikke bekymret for, at de bliver nedlagt, men jeg ved godt, at det kan være vanskeligt. Derfor er det også et indsatsområde hos os, for der skal gøres noget, understreger Louise Pihl, der er vicedirektør i Dansk Byggeri.

Skal man forsøge at forklare, hvorfor de unge ikke strømmer til byggeriets nicheuddannelser, der giver både god løn og jobsikkerhed, skal man blandt andet kigge på uddannelsernes X Factor.

Det er nemlig ikke svært at få de unge til at uddanne sig til for eksempel murer, tømrer eller maler.

- De gænge uddannelser kender forældrene, og så synes de, at deres lille Peter da skal være tømrer eller murer. Der er næsten ingen, der ved, hvad en struktør eller en teknisk isolatør laver, og så er der ikke mange, der hopper på den vogn, siger John Hvass og understreger, at det manglende kendskab til de små uddannelser er den største udfordring.

Kendskabet skal øges
Hvis flere bliver opmærksomme på nicheuddannelserne, vil flere altså også sætte sig på skolebænken.

For uddannelserne er meget relevante i tiden.

- Vi skal introducere de unge helt anderledes til det her, så de finder ud af, hvad det egentlig vil sige at være isolatør eller struktør. Det er jo uddannelser, der virkelig ændrer på tingene for eksempel i forhold til klimaet, og det skal de unge få øjnene op for, siger John Hvass, der samtidig lægger vægt på, at der er mange tømrerelever, der ikke kan få en praktikplads med det samme.

Samme opfattelse deler man hos Dansk Byggeri.

- De unge skal få øjnene op for, at der er andre muligheder end at uddanne sig til murer eller tømrer. Lige nu er kendskabet til de her uddannelser alt for småt, siger Louise Pihl.

Men hvordan tilføjer man mere X Factor til nicheuddannelserne i praksis?

Spørger man Louise Pihl, skal man for eksempel klæde lærerne i folkeskolerne meget mere på til at tale om uddannelserne, og så skal man give de unge nogle rollemodeller at se op til.

Kunne man forestille sig at ændre navnene? Isolatør og struktør lyder måske ikke så attraktivt?
- Det, tror jeg ikke, vil løse udfordringen. Nu har vi haft struktøruddannelsen i en årrække efterhånden, og det ville være op ad bakke, hvis vi nu skulle ændre navnet.

Udenlandsk arbejdskraft
Hos Byggeriets Uddannelser har man også igangsat en række initiativer, der skal sætte uddannelserne på dagsordenen i folkeskolerne og over middagsbordet i hjemmet.

- Vi er i gang med at arbejde med nogle nye former for kampagnetiltag. For eksempel har vi sponsoreret tøj til et fodboldhold, siger John Hvass.

Som bekendt er der blevet løbet stærkt i byggebranchen gennem de seneste år.

Derfor har virksomhederne fungeret som magneter for arbejdskraft - men arbejdskraften har mange gange været ufaglært eller udenlandsk.

Det betyder, at virksomhederne ofte har selvudlært deres medarbejdere til at kunne håndtere for eksempel isolationsarbejde. Men det er et problem.

- En svend er meget mere omstillingsparat, end en ufaglært, som virksomheden selv har uddannet. En uddannet har en større grundviden, siger John Kvass og tilføjer:

- Der bliver også stillet større og større krav til kompetencer fra for eksempel bygherrerne.

Hvis virksomhederne ikke kan få den kvalificerede arbejdskraft i Danmark, er de nødsaget til at kigge mod udlandet. Ellers kan opgaven ikke fuldføres.

Og i udlandet har de arbejdskraften klar.

- I lande som Polen og Tyskland uddanner de mange tekniske isolatører. Der har de ikke samme problem. Så vi er nødt til at begynde at kigge på det herhjemme, understreger John Hvass.