LICITATIONEN MENER: En snæver, men forståelig søgning mod særlige uddannelser
Af Christian Brahe-Pedersen
Uddannelsessnobberi.
Sådan kommenterede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) en ny opgørelse fra hendes ministerium, der viser, at unge med karaktergennemsnit på mindst 9,1 i 30 pct. af tilfældene søger mod de samme fire uddannelser: medicin, jura, statskundskab eller psykologi.
Alle uddannelser, som kræver et højt karaktergennemsnit at komme ind på.
Mens kun 5 pct. af samme gruppe vælger at læse til lærer, socialrådgiver, sygeplejerske eller pædagog.
Hendes reaktion skyldes en bekymring for, at de unge føler sig presset til at tage en uddannelse med et højt snit, når man selv har kæmpet for et gennemsnit på eksempelvis 10.
Nu kan man jo heldigvis ikke tvinge folk til at tage en uddannelse i dette land.
Det kræver lyst og vilje at gennemføre eksempelvis en akademisk uddannelse. Og at så mange med et højt snit vælger en af de fire uddannelser er jo netop fordi, at disse uddannelser har ekstremt høje adgangskrav.
Derfor er det jo egentlig logisk, at så mange studenter med høje gennemsnit vælger disse uddannelser. Så søgningen til uddannelserne er sådan set forståelig nok.
Men i stedet burde man jo åbne for, at langt flere bliver optaget på andre kvalifikationer end bare et tal på de populære uddannelser.
For du kan jo også blive en kanon dygtig læge eller jurist, hvis du har udført socialt arbejde eller tilegnet dig kvalifikationer fra erhvervslivet.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
