23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeriet kan hente milliarder på en optimeret byggeproces

Der er milliarder at spare, hvis man optimerede byggeprocessen herhjemme.



Det konkluderer en ny analyse fra DI Byg, Chalmers Universitet i Göteborg og platformen BIMobject.



Analysen, som bygger på interviews med bygherrer foruden rådgivere og entreprenører, konkluderer, at den private byggesektor årligt vil kunne reducere omkostningerne til nybyggeri med 5 - 15 pct. I 2019 svarer det til mellem 3,5 og 10,5 mia. kr.



Løsningerne er ifølge analysen styrket samarbejdet på tværs i værdikæden, bedre anvendelse af digitale værktøjer, øget anvendelse af gentagelser samt en styrkelse af bygherrerollen.



"I særdeleshed er det stadig en udfordring, at der i overgangen mellem projekterings- og udførelsesfasen udestår en række uklarheder mellem rådgiver og entreprenør. Dette materialiserer sig i misforståelser og uoverensstemmelser mellem partnerne samt manglende fokus på at optimere løsninger til gavn for byggeriet og den enkelte bygherre", lyder det blandt andet i analysen.



Her tilføjes det, at der allerede i dag eksperimenteres med såkaldt "tidlig involvering".



Urealistisk med 15 pct.

Hos Dansk Byggeri er man enig i, at der er plads til forbedring. Men man stiller spørgsmålstegn ved, om omkostningerne kan reduceres med helt op til 15 pct. årligt.



- Vi er enige i, at der er plads til forbedringer. Men man skal samtidigt huske på, at der er sket meget siden finanskrisen, siger cheføkonom Bo Sandberg.



Han fortæller, at branchen er blevet mere effektiv og henviser både til digitalisering og industrialisering.



- Så der er allerede høstet nogle lavthængende frugter. Det må selvfølgelig ikke blive en sovepude, og der er stadig noget at komme efter, siger han og fremhæver også tidlig inddragelse.



- 15 pct. årligt lyder urealistisk. I gode år er der måske mulighed for at komme op på den nedre del af spektreret på 5 pct. Man skal ikke regne med at komme højere op end det, men det vil også være rigtig flot, siger han.



Holder fast

Hos DI Byg holder man fast i tallene.



- Vi har baseret vores konklusioner på interviews med store bygherrer, som har stor indsigt i processerne. Men det er også fuldstændig rigtigt, at der er sket meget i branchen de seneste år på det her felt. Uanset om potentialet er 5 eller 15 pct., er det centrale jo, at der ligger et stort potentiale i bedre samarbejde her, siger chefkonsulent Jakob Orbesen.



Har bygherrerne ikke en interesse i at sætte procentsatsen højt, så de kan spare nogle penge?

- Jo, det har de givetvis, men de har også en stor viden om, hvordan processerne virker, og hvor potentialet for optimering ligger. Det afgørende er jo ikke den konkrete procentsats - det er at indfri potentialet for at gøre det bedre, fortæller han.



Om formålet med analysen oplyser han, at byggeriet er en stor branche, og at DI Byg gerne vil være med til at sætte fokus på, hvilke værktøjer, man kan skrue på i forhold til at forbedre produktiviteten.



- At reducere omkostningerne med bare en pct. munder ud i mange penge. Vi har som organisation forpligtigelse til at hjælpe vores medlemmer - og branchen - med at identificere potentialerne for forbedringer og værktøjerne til at opnå disse forbedringer. Vi har jo en kæmpe fælles interesse i at sikre, at vi bruger ressourcerne bedst muligt, lyder det.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.2