Miljøgift udgør fortsat en helbredsrisiko

PCB (Poly-Chlorede Biphenyler) er fortsat et stort samfundsproblem, da den farlige miljøgift kan udgøre en helbreds- og indeklimarisiko i mere end fem pct. af de bygninger, der blev opført og renoveret i perioden fra 1950-1977.



Tallene i forhold til sundhedsrisiko er behæftet med flere usikkerheder, da der ikke er krav om, at der tages prøver af indeluften, selv om der er lovkrav om, at der skal tages prøver af fugematerialet, når man udskifter for eksempel vinduer monteret i den kritiske årrække ´50-77.



- Det er i min verden paradoksalt, at vi stiller strikse krav til kortlægning af PCB ved renovering og krav til bortskaffelse af byggeaffald, men at der ikke er lovgivningskrav til indeklimaundersøgelser i bygninger med høj risiko for forekomster af PCB, siger kemiingeniør Rune Østergaard Haven, der er sektionsleder for miljø og ressourcer under Center for Bygninger & Miljø på Teknologisk Institut.



Han påpeger, at med de sundhedsvurderinger, der er blevet lavet i forhold til eksempelvis byggerier i Farum Midtpunkt og Brøndby Strand, og Sundhedsstyrelsens aktionsværdier for PCB i indeklimaet, tyder alt på, at der er en helbredsrisiko.



Alvorlige langtidseffekter

- Ikke sådan at forstå, at man bliver akut syg og får symptomer, men giften ophobes i kroppen og der kan være alvorlige langtidseffekter som for eksempel en øget kræftrisiko. Men at der ikke er lovkrav kan være et prioriteringsspørgsmål idet der kan være store omkostninger forbundet med kortlægning af afhjælpning af indeklimaproblemer med PCB, siger han til Licitationen.



Flere rapporter gennem årene, og ikke mindst den nationale kortlægning fra 2013 har slået fast, at der findes PCB i 75 procent af alt byggeri opført i årene 1950-77, og til trods for intentioner om det modsatte efterlader mange saneringsprojekter fortsat PCB-koncentrationer, der overstiger den nedre såkaldte aktionsværdi fra Sundhedsstyrelsen på 300 ng/m3.



Ingen grund til panik

Men der er ikke grund til panik, forsikrer Rune Østergaard Haven.



- For selv om cirka 40 pct. af den samlede bygningsmasse i Danmark består af bygninger opført i perioden, hvor der blev benyttet PCB, er der ikke nødvendigvis indeklimaproblemer og dermed helbredsrisiko for beboerne. Måske er der kun problemer af den art i en ud af tyve tilfælde, siger han til Licitationen.



Han fastslår, at den meget omtalte PCB-sag omkring Farum Midtpunkt i begyndelsen af 2010’erne "nok var i den helt høje og kritiske ende af skalaen".



- Det er ikke hverdagskost. Men vi har dog set tilfælde siden, hvor nedrivning som følge af PCB har været nødvendigt - frem for meget dyre renoveringer - for eksempel højhusene ved Brøndby Strand og en skole i Sorø. Men det hører til sjældenhederne, siger Rune Haven til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Dokumentation nødvendig

Han pointerer, at de undersøgelser, Teknologisk Institut har udført gennem nu fem år, viser, at nye forseglingsmetoder, der bliver påført i tre lag, virker og kan tilbageholde mere end 99 pct. af PCB’en.



- Og vi vil gerne bakke op om den grundige dokumentation, der især i byggebranchen er nødvendig, når de udførende står med for eksempel renoveringer af bygninger, hvor PCB udgør et indeklimaproblem, siger han og tilføjer:



- I forhold til for 5-10 år siden oplever vi, at det nu er blevet mere eller mindre "business as usual" at håndtere PCB i bygninger. Det skyldes nok, PCB er så udbredt i den danske bygningsmasse, at det konstateres rigtigt ofte, når man skal renovere eller nedrive bygninger. Den nationale kortlægning fra 2013 viste, at over 75 pct af alle bygninger opført i perioden 1950-1977 indeholder PCB, siger han.



Hvad kan man gøre for at sikre sig ved renovering af bygninger fra den periode?

- I dag kender vi en række effektive metoder til enten at fjerne PCB eller forsegle, som jeg i 2016 beskrev i rapporten for Trafik- og Byggestyrelsen "Afhjælpningstiltag ved forhøjede PCB-niveauer i indeluften", siger Rune Haven til Licitationen.



Krav om miljøkortlægning

Han understreger, at der er krav om obligatorisk miljøkortlægning når man skal renovere.



- Derfor skal man, hvis man vælger ikke at fjerne PCB’en - og det kan man gøre helt lovligt - til gengæld sørge for at sikre et godt indeklima. Det er her de forskellige metoder, som flere rapporter gør rede for, kommer ind i billedet. Og så er der oplysningspligt om de tiltag, der er blevet gjort for at forsegle PCB’en, så fremtidige brugere af ejendommen ved, at det fortsat findes i bygningen, siger han.