23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Lokalpolitikere må jo godt tænke sig om

Historier om lokalpolitikernes forvaltning af skatteyderkroner til studierejser og budgetseminarer har altid været godt stof for ikke mindst den tabloide del af medierne herhjemme og til at skabe forargelse på de sociale medier.

Senest er Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune kommet i søgelyset, efter udvalget for andet år i træk vil afholde budgetseminar på et nordsjællandsk hotel - på trods af at udvalget sikkert har ganske fine forhold på Rådhuspladsen i København. Sidste år kostede opholdet, hvor man diskuterede besparelser på det for nogen følsomme børneområde, lidt over 55.000 kr.

Der er ingen tvivl om, at lokalpolitik til tider kan være en barsk og hårdtarbejdende affære. Det får byrådspolitikerne så også et vederlag for, der afhænger af kommunens størrelse - i København er det på næsten 133.000 kroner om året.

Det har aldrig været meningen, at man skal kunne leve af at være byrådspolitiker. Det er et borgerligt ombud, hvor man selvfølgelig skal have en stor politisk interesse. Og lokalpolitikerne skal høste anerkendelse for deres arbejde.

Men de må også godt have en næse for, hvordan forvaltningen af borgerlige skattekroner bliver modtaget - ikke mindst i en tid hvor kommunerne klager over dårlig økonomi. Dyre seminarer udenbys, hvor der bliver vedtaget millionbesparelser, sender et skidt signal til de borgere, det går ud over. Her halter situationsfornemmelsen alt for ofte hos medlemmerne af landet byråd.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14