Det er et regnskab med pil op, som entreprenørvirksomheden Bo Michelsen A/S fra Tønder for nylig har offentliggjort.
Regnskabet dækker 2018/19, og såvel bruttofortjenesten som driftsresultatet, resultatet før skat og egenkapitalen er øget sammenlignet med regnskabsåret før.
Bruttofortjenesten er nu på 33,5 mio. kr. og resultatet før skat er hævet til 4,3 mio. kr.
- Vi synes, det er et tilfredsstillende regnskab. Der er god fremgang, og vi har været mere effektive, siger adm. direktør Søren Leerskov Rasmussen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Vi er tilbage på et mere normalt niveau, tilføjer han og fortæller, at virksomheden for et par år siden besluttede at afvikle sin tømrerafdeling, at det har kostet nogle penge, og at processen er slut nu.
Tønder-entreprenør går frem i nyt regnskab
Ambitionen fremadrettet er ikke nødvendigvis at blive større men at blive endnu mere lønsom, fortæller direktør