23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Undervisningsminister er bekymret over fald i praktikpladser

Bekymret undervisningsminister forbereder initiativ efter overenskomstforhandlingerne

Antallet af nye lærepladser falder trods en ambition om det modsatte. Det er bekymrende, erklærer undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Statistikken for praktikpladser i november 2019 fortæller om et fald over hele linjen. Antallet af nye uddannelsesaftaler faldt med cirka 1200 fra november 2018 til november 2019. De seneste 12 måneder er der indgået 43.756 uddannelsesaftaler. Året før var tallet 44.972, altså et fald på knap 3 pct.

Hun vil derfor invitere arbejdsgivere og lønmodtagere til trepartsforhandlinger - men først efter de igangværende overenskomstforhandlinger.

- Udviklingen står i kontrast til målsætningen fra den seneste trepartsaftale, hvor målet er, at der løbende skal indgås flere aftaler, så der i 2025 indgås 8.-10.000 flere aftaler end i 2016. Med det seneste års tilbageskridt er der nu kun 1.100 lærepladser mere end i 2016. Det er langt fra målet om, og der skal derfor ske noget, siger i Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse.

- De værktøjer, vi har nu, er ikke tilstrækkelige til at dæmme op for den udfordring, som de manglende lærepladser udgør. Der ligger en fælles opgave foran os - parterne, staten og skolerne - i at finde en løsning på dette problem, som trods tidligere aftaler ser ud til at fortsætte

- Vores samfund har hårdt brug for tømrere, murere og alle de andre professioner, der kommer ud af vores erhvervsuddannelser. Vi skal fra hele samfundets side gøre alt, hvad vi kan, for at få flere lærepladser. Her lever samfundet ikke op til sit ansvar, når vi har kvalificerede elever, der kan og vil, fortsætter Pernille Rosenkrantz-Theil.

2018 foreløbig top
Bygge- og anlægsuddannelser har oplevet et fald i uddannelsesaftaler på 4,5 pct. eller 274 færre aftaler.

- En lille nedgang for tømrerfaget, en lidt større for murerfaget og stor for malerfaget og struktør- og brolæggerfaget, opsummerer underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri, novemberstatistikken.

Praktikpladsmarkedet er kompleks. Nogle områder mangler lærepladser, mens andre mangler lærlinge.

Louise Pihl ærgrer sig over, at man ikke holder niveauet fra 2018, men trods alt er situationen markant bedre end i 2016.

- Den lille nedgang skyldes nok, at tiderne er lidt mere usikre. Flere virksomheder mangler ordrer og binder derfor ikke an med at tage lærlinge nu. Vi er også udfordret af, mange elever ikke har lyst til at vælge nogle fag, hvilket forklarer en del af nedgangen på 9 pct. i struktør- og brolæggerfaget. Det er svært at skaffe lærlinge til praktikpladserne på det område, siger Louise Pihl.

Nogle anlægsvirksomheder kigger også ind i en periode, hvor der ordremæssigt så at sige ikke er så meget at bide på. Samtidig er der store projekter, hvor det kan være svært at rekruttere lærlinge

Skoler kan blive bedre
Endelig peger Louise Pihl på, at erhvervsskolerne "performer" meget forskelligt hvad angår at skaffe lærepladser til elever.

Nogle skoler har en høj andel elever i skolepraktik, mens andre ikke har det.

- Der er et klart potentiale for erhvervsskolerne i at blive bedre til at hjælpe elever med at finde praktikpladser, slutter Louise Pihl.

Fagforbundet 3F vil have gjort noget ved problemet hurtigst muligt

- Vi ved, at der vil mangle 50.000 faglærte over de kommende år, og derfor er det utrolig vigtigt, at vi får gjort noget hurtigst muligt, så der kommer flere lærepladser, siger forbundssekretær Søren Heisel, 3F, til Ritzaus Bureau.

- Man kan se på mere pisk-gulerod, så virksomheder belønnes for at tage lærlinge. Der er også mange andre ting, vi gerne vil se på, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01