23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bygherre efter BNS-konkurs: En bygherres største mareridt

Mølleparken i Helsinge afventer lige nu afklaring på, hvordan man kommer videre efter konkursen hos B. Nygaard Sørensen

Et af de projekter, der er påvirket af Herlev-entreprenøren B. Nygaard Sørensens konkurs, er Mølleparken i Helsinge.

Bygherre på første etape er Boligselskabet Nordsjælland, som skal have opført 113 almene lejeboliger.

En totalentreprise til cirka 250 mio. kr., oplyser Michael Demsitz, adm. direktør i Boligkontoret Danmark, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han fortæller, at byggeriet er cirka 85 pct. færdigt og kalder det en bygherres største mareridt at få beskeden om, at en entreprenør må smide håndklædet i ringen undervejs i et projekt.

- Vi er glade for, at det hele først er sket nu, når nu det skulle ske, siger han.

Om konkursens indflydelse, lyder det:

- Udover besværet, så håber vi, at vi relativt hurtigt kan køre videre.

- Vi krydser stadig for, at vi får styr på fremtiden relativt hurtigt, og så burde det ikke få den store indflydelse på tidsplanen, siger Michael Demsitz, der forventer afklaring inden for en uge.

Han oplyser, at det hovedsageligt er apteringen, der mangler, og han gør det klart, at man fra bygherresiden har været inde og se på, hvor meget der er blevet betalt i forhold til det arbejde, som er lavet.

- Der er vi tæt på. Der er betalt for det, der er lavet, hverken mere eller mindre, siger han

Ifølge boligselskabets hjemmeside er forventningen indflytning i september i år.

Her beskrives det videre, at der bliver tale om alt fra et- til fire-rumsboliger med et areal, der spænder fra 40 kvm til 115 kvm. Cirka 70 pct. af boligerne opføres som lejligheder og 30 pct. som rækkehuse.

Entreprenør på to etaper
M.S. Development fra Tisvildeleje står bag etape to af byudviklingsprojektet.

Etapen her omfatter private boliger. Og også her er B. Nygaard Sørensen entreprenør.

Det er inden deadline ikke lykkes med en kommentar fra direktør i M.S. Development, Michael Mansa, på konkursens betydning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04