23948sdkhjf

Züblin etablerer ny forretningsenhed og ansætter erfaren direktør

 Züblin A/S har ved årsskiftet 2020 etableret forretningsenheden Byggeri & Anlæg Vest. Som navnet antyder skal den nye enhed tage sig af bygge- og anlægsprojekter i Vestdanmark.

Jens Bastrup er ansat som teknisk direktør for forretningsenheden, der får base på firmaets hovedkontor ved Aarhus. 

Den nye direktør har tidligere været i Skanska og Aarsleff samt i MT Højgaard, hvor han var sektionsdirektør. Jens Bastrup har desuden stået i spidsen for flere store anlægsprojekter i Asien og Afrika.

Oprettelsen af den nye forretningsenhed betyder, at selskabet nu fokuserer sine bygge- og anlægsaktiviteter i Danmark i to selvstændige forretningsenheder med hver deres geografiske sigte: Byggeri & Anlæg Øst under ledelses af teknisk direktør Per Engsø og kommerciel direktør Henrik Bruun samt Byggeri & Anlæg Vest under ledelse af teknisk direktør Jens Bastrup. Steen Hager Nielsen fungerer som kommerciel direktør for Byggeri & Anlæg Vest i opstartsfasen. 

Går efter flere opgaver i Vestdanmark
Züblin er kendte for de store og spektakulære projekter i hovedstadsområdet som Blox, Axel Towers, metro til Nordhavn og højhuse i Carlsberg Byen. Med oprettelsen af den nye forretningsenhed træder selskabet nu for alvor ind på markedet for byggeri og anlæg i Vestdanmark.

- I første omgang gælder det om at gøre mulige samarbejdspartnere bevidste om, at Züblin er til stede i Vestdanmark og tager nye projekter ind, udtaler teknisk direktør Jens Bastrup.

- Det er et spændende marked, og vi har en forventning om at gå efter kontor- og boligbyggerier, uddannelsesinstitutioner samt industrianlæg – og gerne de mere komplekse af slagsen, forklarer han videre og henviser til, at firmaet er en del af en stor international koncern og derfor trækker på både teknisk knowhow, finansiel styrke og internationale teams. 

Udover de to forretningsenheder for byggeri og anlæg har Züblin også en specialiseret afdeling, der udfører funderingsopgaver i hele Danmark, herunder pælefundering, spuns- og ankeropgaver samt byggegruber i totalentreprise.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125