Professionelle og private aktører må væbne sig med tålmodighed, når de indsender en byggeansøgning til kommunerne.
En række kommuner har nemlig i 2019 oplevet vanskeligheder ved at leve op til de fastsatte servicemål for sagsbehandlingstiden.
Det fastslår en spørgeskemaundersøgelse, som Kommunernes Landsforening, KL, har gennemført tilbage i efteråret.
Ifølge et dokument, Licitationen - Byggeriets Dagblad er kommet i besiddelse af, har 87 kommuner deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og 59 pct. angiver, at deres sagsbehandlingstider er stigende, mens 74 pct. angiver, at de har vanskeligt ved at holde servicemål.
Svært at planlægge
Hos SMVdanmark påpeger man, at det er problematisk, at sagsbehandlingstiden trækker i langdrag.
- Hvis det hele tiden trækker ud, så er det overordentligt svært at planlægge, siger vicedirektør Jakob Brandt.
Kommuner lever ikke op til servicemål
I 2019 har et flertal af kommunerne haft vanskeligt ved at leve op til de fastsatte servicemål for byggesagsbehandlingstiden