23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Ny mindsteløn kan give god mening

OK-forhandlingerne er i gang, og det er et område med mange følelser. Arbejdsgiverne kan dog med fordel tænke et konkurrenceperspektiv ind.

Så arbejdstagernes krav om højere mindsteløn kan give mening - også for arbejdsgiverne.

For hvis man gør det dyrere at tænke i laveste fællesnævner, så gør man det sværere for udenlandske aktører.

Alt for mange store entrepriser på de største byggerier og anlægsarbejder er gået til udenlandske aktører.

Det betyder ikke kun en flugt af penge, men også af kompetencer. Vi skal sikre ens konkurrencevilkår.

Så kan danske bygge- og anlægsentreprenører vinde udbud om supersygehuse, let- baner, metroanlæg og broer etc.

Og på de kommende højhusbyggerier, som udbydes i store byer som København, Aarhus og Brande.

Og ja, det sidste var ment humoristisk. Brande er ikke en stor by, tværtimod, men det er her, vi kan få landets højeste bygning.

Ansøgning om byggetilladelse er sendt, selv om byggeriet er lidt på pause.

Men et kommende byggeri her vil sandsynligvis gå til en udenlandsk entreprenør.

Fordi vi i Danmark endnu ikke er de absolutte eksperter i højhusbyggeri.

Men det kan vi jo blive, hvis vi lærer af de bedste. Og hvis vi kan konkurrere eller samarbejde på fair vilkår.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125