23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Bygma Gruppen, KADK, EDC Erhverv, Entreprenørfirmaet Nordkysten og Magnus Frisch. Hammel

Bygma Gruppen
Torben Leth Rasmussen, sælger i Bygma Silkeborg, kan fejre 25 års jubilæum 1. februar.

Som ung kom Torben, efter endt handelsuddannelse, i lære hos en isenkræmmer og arbejdede derefter i et mindre byggemarked de næste fem år. Men der skulle ske noget nyt, og i 1995 blev Torben ansat i Reimar Silkeborg Tømmerhandel, hvor han fik ansvar for salg af maling. Han befandt sig godt i byggebranchen, og da virksomheden nogle år senere blev en del af Bygma, viste der sig nye muligheder. Torben har været sælger i Bygma Silkeborgs butik siden 2018.

KADK
Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, KDAK, udvider sin direktion med de tre nuværende fagledere og sikrer dermed endnu større faglig tyngde i direktionen.

De nye medlemmer er Jakob Brandtberg Knudsen inden for arkitektur, Mathilde Aggebo inden for design og Rikke Bjarnhof inden for konservering.

KADK’s samlede direktion består dermed af rektor Lene Dammand Lund, prorektor, Svend Lawaetz og de tre nye medlemmer. Den nye direktion og organisation træder i kraft 1. april.

EDC Erhverv
Morten Thirup Hansen, 44 år, er ansat som erhvervsrådgiver for EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aarhus. Han kommer med en stor erfaring inden for en lang række virksomheder i retail-branchen, bl.a. Salling Group, Bestseller, og Lidl.

Entreprenørfirmaet Nordkysten
Jon Erhardt Vedstesen er udtrådt af bestyrelsen hos Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S (kilde: CVR).

Magnus Frisch. Hammel
Magnus Korsgaard Frisch er indtrådt i direktionen hos Magnus Frisch. Hammel A/S i stedet for Gert Hoffmann Frisch, der også er udtrådt af bestyrelsen. Samtidigt er Kirsten Frisch og Anton Gaardsdal Sørensen indtrådt i bestyrelsen (kilde: CVR).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125