23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Energiforbedringer kræver incitamenter

Tre ud af fire huse herhjemme er opført før 1980. Det var i en tid, hvor energikravene til byggerier ikke ligefrem var i højsædet.

Det rammer jo så den danske bygningsmasse nu i en tid, hvor klimamål og energiforbedringer virkelig er kommet på dagorden. For danske bygninger står for en stor del af den danske CO2-udledning, og skal de danske klimamål opfyldes, er energiforbedringer af bygningerne herhjemme en stor del af løsningen.

Dansk Byggeri har i en ny analyse fastlagt, at hvis alle enfamiliehuse rykker deres energimærke et skridt op fra eksempelvis D til C, vil Danmark reducere udledningen af CO2 med 940.000 ton om året - eller 3,3 pct. af den reduktion af klimagasser, som vi mangler for at opfylde 2030-målene.

Så det er jo egentlig bare at gå i gang. Eller er det? For det er dyrt at energirenovere sin bolig, og derfor kræver det effektive incitamenter for den enkelte boligejer til at sætte gang i udskiftning af vinduer eller lave en gennemgribende isolering af sit hus.

Det er jo ikke ligefrem befordrende at eksempelvis energispareordningen udløber ved årsskiftet. Derfor skal Christiansborg-politikerne selvfølgelig på banen og skabe incitamenterne.

For man kan både bruge pisk og gulerod. Men skal boligejerne for alvor med på vognen, er flere incitamenter til at renovere vejen frem. For på den lange bane er det jo faktisk godt for boligejernes økonomi, at boligen bliver mere grøn.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14