Bygge- og anlægsarbejder mangler plads

I bygge- og anlægsbranchen er der en oplevelse af, at byggepladser helst ikke må fylde. At fremkommelighed og trafikafvikling vinder over plads.

Men det har betydning for sikkerheden, lyder det fra blandt andre Dansk Byggeri.

- Tilladelse til, at byggeri må fylde i bybilledet bliver sværere og sværere. Men byggepladser fylder ikke bare for at fylde. Det betyder meget for sikkerheden, at der er plads nok til, at maskiner kan komme ind og ud, at man kan opmagasinere materialer, og at man kan komme af med affaldet, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen.

Manglende plads til opmagasinering kan eksempelvis betyde mere manuelt arbejde med at bringe det nødvendige materiel frem og tilbage.

- Noget, vi ellers forsøger at komme væk fra i forhold til at forhindre nedslidning, siger hun.

Mindre plads til sikker afstand mellem maskiner og arbejdere er desuden en risiko, ligesom rod kan føre til faldulykker, fortæller hun og fremhæver en oplevelse af, at der frem for plads til byggepladser især fra kommunernes side netop er mere fokus på effektiv afvikling af bytrafikken.

Kim Thomsen, formand for Kabel- og Ledningssektionen i Dansk Byggeri supplerer:

- Vores oplevelse er, at når vi graver på gader og stræder, så vinder fremkommeligheden over plads til os. Vi må ofte gå på kompromis med frimeteren, siger han med henvisning til, at der mindst skal være en meters afstand mellem gravearbejde og trafik.

- Det er aldrig rart at gå klods op ad trafikken, fortsætter han.

Også Asfaltindustrien nikker genkendende til udfordringer omkring plads:

- Vi er fuldstændig enig i oplevelsen af, at der ikke altid er helt nok plads til os, siger Trine Leth Kølby, miljø- og arbejdsmiljøchef i Asfaltindustrien.

Hos Arbejdstilsynet er man enig i, at pladsforhold har betydning for sikkerhed og sundhed, og i et mailsvar lyder det, at Arbejdstilsynet oplever byggepladser, hvor der er udfordringer med manglende plads.

Men Arbejdstilsynet kan ikke genkende til billedet af, at der generelt stilles mindre plads til rådighed end tidligere.

"Pladsforhold ved byggepladser for eksempel i storbyerne har altid været en problemstilling, entreprenørerne skal tage højde for, så arbejdsgange og anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler tilpasses situationen på de enkelte byggepladser og på en sådan måde, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes", oplyser Arbejdstilsynet.

Ønsker mere dialog
Mette Møller Nielsen fremhæver, at især kommunerne i rollen som bygherre ikke virker til at være klar over, at de har et ansvar efter arbejdsmiljøloven.

Et ansvar, som dækker såvel koordinering af arbejdsmiljøet som udarbejdelse af en plan for sikkerhed og sundhed

- Vi kan se, at det fra kommunernes sider er underprioriteret. Det virker ikke til, at de er klar over, at de har den her opgave, siger Mette Møller Nielsen, og fremhæver, at nogle kommuner gør det bedre end andre på området

- Vi oplever også forskellige steder, at de har sat sig for, at det her bare skal fungere, mens der andre steder er plads til væsentlig forbedring, siger hun og fortsætter:

- Vi arbejder for, at bygherrerne - og især kommunerne - vil tænke mere igennem, hvordan en byggeplads skal laves.

Det sker som led i indsatsen for at få knækket ulykkeskurven i branchen, lyder forklaringen.

- Bygherrerne skal tænke ind i deres projekt, hvordan de sikrer den nødvendige plads og sikkerhed til dem, der udfører arbejdet, fortæller Kim Thomsen.

Trine Leth Kølby oplyser, at de oplever, at dialog med kommuner hjælper. Men at der fortsat er plads til forbedring.

Hos Kommunernes Landsforening, KL, har man ikke hørt om kritikken før og ønsker ikke at kommentere.

Fra Dansk Byggeri lyder det, at man har været i dialog med KL, og at brancheforeningen vil fortsætte dialogen.