23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Taastrup, Roskilde, Himmelev, Odder, Børkop

REGION HOVEDSTADEN



TAASTRUP

Bilforretning

Plan- og Miljøudvalget i Høje-Taastrup Kommune har sagt god for, at der udarbejdes lokalplan for Taastrup Hovedgade 164 for at muliggøre bilsalg på stedet.



Ejeren af Taastrup Hovedgade 171 ønsker at flytte sine nuværende aktiviteter inden for bilsalg samt den tilhørende værkstedsfunktion til ejendommen Taastrup Hovedgade 164.



Denne ejendom kan anvendes til industri- og værkstedsvirksomhed, men ikke til særlig pladskrævende varer som bilsalg, uden at plangrundlaget ændres.



REGION SJÆLLAND



ROSKILDE

Almene ungdomsboliger

Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune har sagt god for, at der udarbejdes forslag til lokalplan, der kan gøre det muligt for Boligselskabet Sjælland at opføre almene ungdomsboliger på Universitetsparken 7 i Trekroner.



Boligselskabet Sjælland ønsker at omdanne 1.840 kvm eksisterende byggeri fra erhverv til boliger samt etablere 1.840 kvm nybyggeri.



Projektet omfatter i alt 84 almene ungdomsboliger og fællesrum.



Det nye byggeri opføres som træbyggeri i op til tre etager med svalegange, der skal invitere til ophold og give adgang til boligerne.



HIMMELEV

Gulve

Kultur- og Idrætsudvalget i Roskilde Kommune har besluttet, hvordan pengene i Puljen til kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter 2020 skal bruges.



Det blev besluttet at investere i blandt andet et nyt gulv i Himmelevhallen, nyt gulv i badmintonhallen i Himmelev og etablering af idræts- og bevægelsesfaciliteter i naturen.



REGION MIDTJYLLAND



ODDER

Udskiftning af brandhaner

Odder Byråd har i budgetaftalen 2020 afsat 2 mio. kr. til brandsikkerhed, og forleden sagde Miljø-, Teknik- og Klimaudvalget god for at frigive en del af pengene til brug for nedlæggelse af 112 brandhaner og renovering/udskiftning af 18 brandhaner i Odder Kommune.



De brandhaner, der nedlægges, er for eksempel små brandhaner, der sidder på en vandledning, der ikke kan yde tilstrækkelig med vand til at være anvendelig til brandslukning.



REGION SYDDANMARK



BØRKOP

Etageboliger

En privat bygherre har anmodet om at få udarbejdet en lokalplan for et etageboligprojekt på Vestergade 24, 26 og 28 i Børkop midtby. Projektet indeholder 24 etageboliger i to etager og to rækkehuse i et plan. Boligerne bliver mellem 70 og 80 kvm store.



På grunden ligger der i dag tre parcelhuse i halvandet plan, som skal rives ned.



Teknisk Udvalg i Vejle Kommune har givet grønt lys for at sætte gang i den nødvendige lokalplanlægning, så byggeplanerne kan realiseres.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.159