23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Prisudveksling har været dyrt for nedriverne i kartelsagen

Retssagerne mod en række virksomheder og ledende medarbejdere i nedriverbranchen er samlet endt med bøder på knap 18 mio. kroner for prisudveksling. Nu venter den endelige afgørelse om whistleblowers tiltalefrafald

Endnu en nedriver må til lommerne.

I alt er det blevet til bøder på 17,9 mio. kr. til de implicerede virksomheder og ledende medarbejdere i branchen anklaget for prisudveksling - de såkaldte lånepriser.

Senest har Nedrivningsaktieselskabet J. Jensen besluttet at droppe en planlagt ankesag og i stedet altså betale den idømte bøde på en mio. kr. fra byretten i Hillerød fra april sidste år samt bøden på 25.000 kr. til hver af de to ledende medarbejdere.

Samlet har der været rejst tiltale mod syv virksomheder samt 13 ejere og ledende medarbejdere i sagskomplekset.

Og mens anklageskriftet mod Allan Ploug A/S blev trukket tilbage, er der i alle de resterende sager faldet dom i form af bødestraf. Bøderne til virksomhederne varierer fra 100.000 til 5,9 mio. kr., mens de personlige bøder varierer fra 25.000 til 300.000 kr.

Om resultatet af de forskellige sager siger Niels Kjærsgaard, specialanklager hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK):

- Vi er overordnet tilfreds med, at der er sket domsfældelse, og navnligt at det igen er slået fast, at lånepriser ikke er en lovlig praksis. Og så har vi taget til efterretning, at de tilfælde, hvor vi har nedlagt påstand om fængselsstraf, at det ikke er blevet fulgt af domsstolene.

Det er en stramning af konkurrenceloven i 2013, der har muliggjort at gå efter frihedsstraf. Men ingen af nedriver-sagerne er altså endt med fængsel.

Ikke et endeligt punktum
Trods Nedrivningsaktieselskabet J. Jensens beslutning om at droppe ankesagen, er det sidste punktum ikke sat.

Søndergaard Nedrivning har nemlig opnået et foreløbigt tiltalefrafald, som nu skal på dagsordenen.

Både Mads Søndergaard og hans far Tommy Søndergaard er blevet ført som kronvidner i de fleste retssager og har samarbejdet med myndighederne.

- Nu skal der tages endelig stilling til deres ansøgning om tiltalefrafald, fortæller Niels Kjærsgaard.

Som Licitationen - Byggeriets Dagblad tidligere har beskrevet, har Søndergaard Nedrivning tidligere sat penge af til en eventuel bøde, men i 2018/19-regnskabet er det tilbageført.

Der er tale om et beløb på fem mio. kr. Om det snarlige punktum, siger Mads Søndergaard:

- Vi ser frem til en afslutning af sagen og har ikke yderligere kommentarer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.158