23948sdkhjf

STM-stifter: Salg var ikke planen

Egentlig gik Henning Eriksen ikke med salgstanker, men så fik han et tilbud, han ikke kunne sige nej til.

Det skriver Fyens Stiftstidende, der har talt med den 72-årige stifter af STM Vinduer på Langeland.

Da NorDan Gruppen for et år siden kontaktede Henning Eriksen, havde stifteren af den familieejede virksomhed ikke planer om at sælge sin aktiemajoritet på 70 pct. Det blev dog interessant, da man fik forhandlet sig frem til en løsning, der garanterede fortsat produktion og med tiden måske endda en udvidelse af produktionen på Langeland.

Læs mere: Dansk vinduesproducent på norske hænder

– Desuden er der alderen, som ingen af os kan rende fra. Jeg bliver 73 år til marts, men jeg kan nok ikke holde mig helt væk fra STM. Det skal jeg heller ikke. Det har NorDan Gruppen overhovedet ikke ytret ønske om, siger Henning Eriksen til mediet.

Oprindeligt blev STM etableret af hans forældre i 1942 som en traditionel tømrer- og snedkervirksomhed, men da Henning Eriksen overtog i 1972, var han fast besluttet på, at virksomheden også skulle huse produktion. I dag beskæftiger STM Vinduer 130 ansatte.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109