23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kommuner oplever boom i byggeansøgninger

Udsigt til nye regler fra årsskiftet har givet flere byggeansøgninger hos en række kommuner. Den forhøjede stak giver flere steder længere sagsbehandlingstid

Der er frem mod årsskiftet 2019/2020 tikket flere byggeansøgninger end normalt ind hos flere af landets større kommuner.



Årsagen skal findes i en ny certificeringsordning på brand- og konstruktionsområdet, der træder i kraft fra 2020.



En af kommunerne, der har oplevet øget travlhed er Randers. Antallet af byggeansøgninger her har i 2019 passeret 1.600, hvilket er lidt over tidligere år. I 2018 modtog kommunen 1.552 ansøgninger.



Med 161 byggeansøgninger har især december 2019 været travl - alene i juleferien var der godt 50 ansøgninger, oplyser kommunen.



- Det er meget usædvanligt, at december er så travl, siger Carsten Riisgaard, sektionsleder i Byg i Randers Kommune, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Han fremhæver netop ændrede regler som årsagen.



- Vi har en formodning om, at en del af stigningen skyldes, at der ved årsskiftet ventede nye certificeringsordninger for brand og konstruktion i kompliceret byggeri. Derfor har bygherrer nok skyndt sig at søge om byggetilladelse efter den kendte ordning for byggesagsbehandling frem for at give sig i kast med den nye, lyder det.



Oplevelsen er han langt fra ene om.



- Odense Kommune har samme oplevelse som Randers med næsten en fordobling af antal byggesager i december - og generelt en stigning i år (2019, red.). Det er kommunens opfattelse, at stigningen dels skyldes, at der fra nytår kræves certificeringer på nogle sagstyper på grund af BR18 og dels, at vi i Odense Kommune samtidig genindfører byggesagsgebyret, oplyser kommunen i et mailsvar til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Her fremgår det, at Odense Kommune i hele 2019 har modtaget 2.425 byggeansøgninger mod 2.215 i 2018. Sammenligner man den sidste måned i de to år, er antallet vokset fra 114 til 217.



I hovedstaden er der kommet over 500 nye byggesager i december 2019.



- Vi modtog usædvanligt mange byggeansøgninger i december 2019 i Københavns Kommune. Det er den eneste måned i de sidste tre år, hvor vi har haft over 500 ansøgninger mod normalt omkring 250-350 om måneden, lyder det fra centerchef Rikke Sønderriis i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.



Også hun begunder det med de nye regler. Det samme gør sig gældende i Aarhus.



- Det er vores klare opfattelse, at ansøgere er usikre på, om de kan få den nødvendige rådgivning på brand og statik her efter årsskiftet, og at man derfor har "skyndt" sig at sende sagerne ind inden 1. januar 2020, skriver Ann Hamborg, afdelingschef i Aarhus Kommune.



Her er antallet af sager vokset fra 5.247 i 2018 til 5.345 i 2019.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11