Flere byggevirksomheder anvender og investerer i it-værktøjer.
Det viser den nye it-undersøgelse fra Dansk Byggeri, der udkommer for syvende gang.
- År for år stiger anvendelsen af digitale løsninger blandt byggeriets virksomheder, hvilket selvfølgelig er positivt, siger direktør Michael H. Nielsen.
Det er særligt de lavthængende frugter, der bliver smidt penge efter, og som flere gør brug af,.
- Det er dybest set snusfornuftigt. Der bliver investeret i det, der giver mening, altså det der understøtter driften af deres butik. Det er typisk værtøj til kalkulation, tidsregistrering, fakturering, materialeforbrug og kvalitetssikring. Her er der kommet flere standardprodukter, som branchen tager til sig.
Der er en klar sammenhæng mellem størrelse og it-kompetencer i undersøgelsen. Jo større virksomhed, des større sandsynlighed for, at den har en given it-kompetence.
Selve brugen af it-værktøjer er steget konstant, siden undersøgelsen første gang blev lavet i 2013. Men i 2018, da undersøgelsen sidste gang blev gennemført, så man første gang et fald i andelen, der havde investeret i it inden for det seneste år. I 2019 er der dog fremgang igen, og andelen på 55 pct. er det højeste niveau nogensinde.
Foreingen af Rådgivende Ingeniører (FRI) kalder det en god melding.
- Det er naturligt, at de investerer mere og er godt ud fra en værdikædebetragtning. Når entreprenørerne investerer mere i it øges produktiviteten for alle. Og hvis man skal tage et klimaperspektiv ind i det også, så giver mere effektivitet mindre spild, og klimabelastningen bliver mindre, siger adm. direktør Henrik Garver.
Samlede branche halter efter
Bygge- og anlægsbranchen kan trods stigningen dog ikke følge med erhvervslivet generelt, når det kommer til it-kompetencer. Ifølge Danmarks Statistik har 39 pct. af branchens virksomheder ansat egne it-specialister, mens det gælder for 56 pct. for erhvervslivet generelt. Og mens kun 2 pct. af bygge- og anlægsbranchens virksomheder anvender robotter og 3D-print, så gælder det for henholdsvis 12 pct. (robotter) og 8 pct. (3D-print) af virksomhederne generelt.
Til gengæld ligger branchen over gennemsnittet, når det gælder brug af mobilt internet og satellitbaserede tjenester.
Michael H. Nielsen mener, at det igen er udtryk for den snusfornuftige tilgang.
- Det kniber med investeringer i de løsninger, der styrker sammenspillet mellem virksomheder, i udbuddet, og i kommunikationen mellem aktørerne på en byggesag. Her ligger det store potentiale, som vi gerne vil have til at få øje på, men som de snusfornuftige virksomheder ikke kaster sig ud i, fordi det ikke er sikre løsninger, siger han.
Flere byggefirmaer bruger penge på it
Byggebranchen halter dog fortsat efter erhvervslivet generelt