Toneangivende developere: Nødvendigt at bygherrer træder ind i ny grøn virkelighed

Flere bygherrer skal motiveres til at bruge FNs Verdensmål som rettesnor i fremtidige projekter.



Derfor har Bygherreforeningen udsendt et klimamanifest, der på sigt skal fyldes ud med konkrete værktøjer til både store og små bygherrer.



Men hvad kræver det at nå i mål?



Der er mange bud, men et gennemgående ønske fra bygherrerne er gennemskuelighed og praktiske værktøjer, så de lidt luftige verdensmål kan bruges konkret på byggepladserne - af både rådgivere og udførende.



Adm. direktør Morten Andersen i investeringsfonden Drost Fonden er en stor tilhænger af renovering og transformering af eksisterende bygninger.



Fonden har blandt andet renoveret flere ejendomme i de københavnske brokvarterer, bygget omkring år 1900, senest Ryesgade 25, der er i kategorien bevaringsværdige ejendomme.



- Det mest bæredygtige er jo, at man slet ikke bygger, men derimod bevarer de værdier, vi har. Hvis man renoverer med respekt, kan bygningen jo holde i yderligere 100 år, siger Morten Andersen til Licitationen.



Vi kan gøre meget mere

Han er tilhænger af, at man i byggeriet fokuserer på cirka seks Verdensmål frem for alle 17.



Men det er ikke nok, påpeger han.



- Vi skal begynde at gøre det, vi siger, man bør gøre, Som et af de rigeste lande i verden kan vi udrette en del i forhold til ressourceforbrug. Og ligesom vi kan lide økologisk mad, at bruge certificeret træ og at gå i tøj, der ikke er produceret af børnearbejdere, skal vi også vænne os til at bygge vores ejendomme uden giftige stoffer. Og de skal være opført af folk, der får en rimelig løn. Men den debat har indtil nu været fraværende hos de fleste bygherrer. Branchen har været et forkert sted, mener Morten Andersen.



Han oplever imidlertid nu, at renovering og transformering - frem for at rive ned og bygge nyt - er kommet højere på dagsordenen.



- Genbrugstanken er ved at vinde indpas, oplever han.



- Så nu handler det blandt andet om at finde nogle nedrivere, der kan se forretningsideen i at gennem for eksempel tegl og mursten og ikke kun nedknuse det, siger Morten til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



En af de bygherrer, der har satset på bæredygtighed som et centralt element i deres forretningsmodeller, er den private developer NREP, som blandt andet har opført Upcycle Studios og Ressourcerækkerne i Ørestad samt den nyåbnede bæredygtige biograf i Nordhavn:



Langtidssikring

- Jeg mener, at bæredygtighed er den bedste måde til at langtidssikre en investering på. Bæredygtige bygninger er generelt produkter i høj kvalitet, og de vil være mere tidssvarende i længere tid, fordi de opfylder mange bæredygtighedskriterier, siger Rasmus Nørgaard, medstifter og partner i kapitalfonden NREP.



I begyndelsen af 2020 begynder NREP byggeriet UN17 Village, der i alt omfatter 35.000 kvm boliger med FN’s verdensmål som inspiration.



Med Bygherreforeningens manifest er det forventningen, at bygherrerne kan sætte nye standarder for byggeriet i Danmark i stedet for at vente til at problemerne for alvor viser sig, og bygge- og anlægsbranchen bliver strammere reguleret fra politisk hånd.



Den tilgang er Rasmus Nørgaard enig i, og i flere af NREPs projekter er der satset på genbrugsmaterialer.



- En tilgang er at give bygningen en høj grad af foranderlighed. Et eksempel er den nye biograf i Nordhavn, der kan få et langt liv, fordi den er fleksibel i indretningen og kan tilpasses brugernes behov, efterhånden som de ændrer sig. Og når den skal skilles ad, kan materialerne genbruges i andre bygninger. Det handler om at tænke bygningens livscyklus igennem, fra valg af materialer til bygningen som helhed, siger han.



Økonomien er barriere

Og så er der de mange private bygherrer i Danmark, boligejerne, der ifølge direktør hos Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, p.t. gør for lidt i forhold til energi- og klimaoptimering.



- Der er områder i landet, hvor folk ikke kan få et lån i banken eller realkreditinstituttet til at energirenovere, og hvor man efter vores mening kunne overveje, om staten i stedet burde gå ind som garant for et lån. Men der er altså også mange boliger i byerne, hvor ejerne kan låne billigt, siger Michael H. Nielsen til danskbyggeri.dk.



Ikke desto mindre er økonomien den største barriere, dokumenterer tal fra videncentret Bolius.



Har man for eksempel en bolig med energimærke G - det ringeste på skalaen - skal boligejeren som tommelfingerregel regne med at bruge mellem 300.000 og 500.000 kr. på at bringe det op på energimærke C.