23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fars fodspor viser stadig vej

Efter en tid med alt for mange Excel-ark er WR Damp tilbage til den værdibaserede ledelsesstil

Der er på mange måder højt til loftet hos WR Damp på den store landbrugsejendom på Soderupvej nær Fløng ved Hedehusene. Bogstaveligt, fordi gårdens store bygninger foruden landbrug rummer WR Damps aktiviteter. Og i overført betydning, fordi virksomhedens tovholder har en afslappet og nærmest tilbagelænet ledelsesstil.



- Selvom jeg har tumlet rundt og leget her på gården siden barnsben, så har jeg egentlig aldrig haft ambitioner om at skulle videreføre mine forældres livsværk. Jeg valgte en anden vej - og det har jeg ikke fortrudt, siger Christian Hjorth-Westh (42 år).



Når han nu alligevel er med til at lede virksomheden, så er det fordi virksomheden for nogle år siden var ved at overse nogle basale værdier.



Der gik med Christian Hjorth-Wesths ord lidt for meget Excel-ark i det i forhold til den måde, som firmaets grundlægger Anders Hjorth-Westh i tæt samarbejde med medarbejderne hidtil havde drevet virksomheden på. Og netop medarbejderne er udgangspunktet for, at Christian Hjorth-Westh nu sidder som tovholder i WR Damp og fokuserer på at udvikle virksomheden.



Han lægger ikke skjul på, at han betragter medarbejderne som det pure guld og at det er tillid og respekt, der er omdrejningspunktet i hans måde at videreudvikle virksomheden på.



Viden og engagement

- Jeg er slet ikke ekspert på de produkter vi fremstiller, udlejer og servicerer. Men det er medarbejderne til gengæld. Og al den viden og det store engagement i dagligdagen er med til at fastholde vores position på markedet og på sigt også at være grundlaget for nye indsatsområder, siger Christian Hjorth-Westh.



- Der er ingen i virksomheden der opfatter det som et tilbageskridt, at virksomheden nu i det store og hele ledes efter de værdier, som min far styrede efter. Tværtimod. Og det samme gælder i øvrigt også blandt kunderne, fortæller Christian Hjorth-Westh.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141