23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Østjysk rådgiver har store planer i Norge

Miljørådgivningsvirksomheden DMR A/S har langt højere vækstforventninger i Norge end på det danske hjemmemarked

Miljørådgiveren DMR A/S fra Ry i Østjylland har i det nye regnskabsår 2019/20 åbnet nyt kontor i Trondheim, der er selskabets tredje i Norge.



Danmark er fortsat det største marked med omkring 90 pct. af den samlede omsætning, men der er store ambitioner i nabolandet.



- På sigt er det stadig vores mål, at Norge skal være et lige så stort marked som Danmark, siger adm. direktør og medejer Claus Larsen.



Ledelsen forventer, at der vil være en vækst på 30 pct. i 2019/20 i Norge, mens den vil være tilfreds med 10 pct. på det danske marked.



De to andre norske kontorer ligger i Oslo og en forstad hertil, Kongsvinger. DMR har 13 kontorer i Danmark.



Mere fokus på drift i Danmark

I 2018/19 omsatte selskabet for cirka 165 mio. kr., hvis de vækstrater, Claus Larsen har oplyst, stemmer. Det er ikke oplyst i årsrapporten.



I Danmark, hvor DMR i mange år har kørt med årlige vækstrater omkring 20 pct., er fokus i højere grad ved at rette sig mod drift.



- Vi er bevidste om, at byggeriet er ved at bremse om, og derfor strammer vi bardunerne og er mere fokuseret på drift end tidligere. Vi fastholder fortsat vores overordnede langsigtede mål om at vokse 10 pct. om året, men der er også langt fra 10 til de 20 pct., vi har haft de seneste år, siger Claus Larsen.



DMR kommer også i højere grad til at satse på vækst inden for eksisterende forretningsområder frem for at satse på nye.



- Vi har sat gang i meget nyt de seneste år og har fokus på fremtidig vækst blandt andet inden for vores nye afdelinger inden for støj og akustik og industrimiljø, siger direktøren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141