23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeopgaver i Vejle, Brande, Mejlby, Silkeborg og Nykøbing Mors

REGION SYDDANMARK



VEJLE

Etagebebyggelse

Vejle Byråd har vedtaget lokalplan nr. 1297 og et tilhørene kommuneplantillæg endeligt.



Det er en privat bygherre, der har anmodet Vejle Kommune om udarbejdelse af en lokalplan, der skal muliggøre etagebebyggelse på to-seks etager på Flegmade 9, 11 og 13 i Vejle. Etagebebyggelsen skal hovedsagelig indeholde boliger, men kan også indeholde erhverv som kontor, klinikker, service, mindre dagligvarebutikker og lignende.



REGION MIDTJYLLAND



BRANDE

Boliger

Ikast-Brande Byråd har sendt forslag til lokalplan nr. 388 - Boligområde, Remiseparken, Brande i offentlig høring frem til 7. februar.



Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at området, som i dag er lokalplanlagt til etageboliger, kan anvendes til blandet boligbyggeri med både tæt-lave boliger og etageboliger.



MEJLBY



Varmepumpe



Randers Kommune har modtaget en ansøgning fra Mejlby Fjernvarme om etablering af et anlæg med varmepumpe til produktion af fjernvarme, og Miljø- og Teknikudvalget har godkendte projektforslaget.



Anlægget forventes at kunne dække cirka 93 pct. af den årlige varmeproduktion til værkets 193 forbrugere, og projektforslaget omfatter etablering af en 1,0 MW varmepumpe med tilhørende pumpe- og vekslerstation, el-teknisk anlæg samt en række energioptagere, der forbindes med varmepumpen. Selve varmepumpen ønskes opstillet i en ny tilbygning til den eksisterende varmecentral i Mejlby.



SILKEBORG

60 boliger

Silkeborg Byråd har godkendt skema A for opførelse af 60 almene familieboliger på Bredhøjvej i Silkeborg - etape 2. Det er Midtjysk Boligselskab, der er bygherre på de 60 boliger, som har en samlet anskaffelsessum på 136,083 mio. kr.



Boligerne opføres som etagebyggeri fordelt på to boligblokke med 10 etager med tre boliger pr. etage. Boligerne indrettes med henholdsvis tre og fire rum, og den gennemsnitlige boligstørrelse er på 105 kvm.



REGION NORDJYLLAND



NYKØBING MORS

Ungdomsboliger

Morsø Kommunalbestyrelse har vedtaget Lokalplan 17.138 Ungdomsboliger ved Tranevej endeligt.



Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønske om at kunne anvende en tidligere institutionsbygning på Tranevej til boligformål og med mulighed for udlejning af værelser, vandrehjem og lignende. Samtidig har der været et ønske om at muliggøre etablering af ungdomsboliger i Nykøbing, der skal kunne bidrage til et attraktivt studie- og ungemiljø.



Lokalplanens formål er således at ændre anvendelsen i området til boligformål, herunder blandt andet ungdomsboliger, og med mulighed for udlejning af værelser, vandrehjem og lignende.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156