23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

HedeDanmark vinder stor kystsikringsopgave

Der er kommet tørt nyt til sommerhusejerne på Sunddraget ved Thyholm.

Struer Kommune har nemlig tildelt HedeDanmark opgaven med at kystsikre området efter en offentlig budrunde.

Der er ifølge projektleder og kystsikringsekspert i HedeDanmark, Johnny Pedersen, tale om virksomhedens hidtil største kystsikringsprojekt.

Han oplyser over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, at der er tale om en opgave til 3,4 mio. kr.

- Det er en relativt stor opgave - også i forhold til, hvad vi plejer at lave, så det er et godt projekt for os, siger han og understreger, at HedeDanmark er gået benhårdt efter at få det i hus.

- Både økonomisk, strategisk og i forhold til vores virksomhedsprofil er det en god opgave, lyder det.

Syv bydere i spil
HedeDanmark har vundet opgaven blandt syv bydere og går i gang med at etablere byggeplads på mandag.

Derefter løber projektet over to etaper. Først gælder det arbejde på ni stenhøfder, der kommer til at gå fra stranden og omkring 20-25 meter ud i vandet. Arbejdet her løber frem til marts.

- Bølger og strøm trækker lige nu sandet med sig ud fra stranden. Stenhøfderne vil holde på sandet og sørge for, at det ikke skylder væk under storme, men derimod kun flytter sig mellem høfderne, forklarer Johnny Pedersen.

Fra august og frem til slutningen af oktober etablerer HedeDanmark et vandtæt jorddige på 1,26 km.

Diget bliver opbygget af en lerkerne, som afhentes i nærliggende jorddepoter og grusgrave. Når leret bliver komprimeret i diget, forårsager leret, at vand ikke kan trænge igennem. Diget bliver så dækket af muld og græs, lyder det fra virksomheden.

Sagsbehandling er flyttet
På bogmesterkontoret i Struer Kommune ser Niels Viggo Lynghøj (S) frem til, at kystsikringen bliver udført.

- Med en beliggenhed præget af vandet er Sunddraget og Struer Kommune et attraktivt sted at holde ferie og besøge, men den gør også kommunen til et udsat sted, når vejret bliver ekstremt, og vandstanden stiger. Derfor er jeg tilfreds med, at Sunddraget kan få en kystsikring, der både tager hensyn til grundejernes sikkerhed og herlighedsværdierne ved kysten. Så jeg ser frem til at se kystsikringen stå færdig i 2020, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Sagsbehandlingen af ansøgninger om kystsikring har tidligere ligget hos Kystdirektoratet, men for at forenkle ansøgningsprocessen og nedbringe behandlingstiden er ansvaret i stedet overgået til kommunerne.

Vil flere kystsikringsopgaver
Hos HedeDanmark bekræfter Johnny Pedersen, at kystsikring er en opgave, HedeDanmark gerne vil lave flere af.

- Jeg kom til HedeDanmark i maj sidste år med henblik på at få det her område til at vækste.

- Der sker meget på kystsikringsområdet som følge af klimaforandringerne. Vi vil med på den bølge og går lidt hårdt efter det, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094