Der er fortsat lang tid til, at Bestsellers planer i Brande om projektet Tower & Village bliver ført ud i livet.
Tøjkoncernen har kort før nytår ansøgt Ikast-Brande Kommune om byggetilladelse, men samtidigt er projektet fortsat på pause.
- Lige nu har vi trykket pause, men vi har ikke trykket stop, lyder det fra projektleder Anders Krogh.
Han understreger over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, at Bestseller har valgt at sende ansøgningen om byggetilladelse af sted for at sikre, at projektets hidtidige projektering ikke forældes.
- Hvis ikke vi sendte ind nu, så ville al den projektering, der er foretaget, blive uddateret. Og det ville betyde, at vi skulle ud i en omprojektering. Vi har sendt ind for at få myndighedsgodkendelse på det grundlag, projektet hidtil er projekteret på, forklarer han og henviser til BR18.
Bestseller søger byggetilladelse til højhus
Tower & Village-projektet i Brande er fortsat på pause, understreger projektleder