23948sdkhjf

CG Jensen bygger for lufthavn - fordobler antallet af p-pladser

Opdateret - information om økonomi og omfang af projektet er blevet bekræftet af Billund Airport.

Denne måned kører de første gravemaskiner i stilling til at grave ud til fundamentet i Billund Lufthavns nye parkeringshus. Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.  

Parkeringshuset opføres af CG Jensen i samarbejde med Friis & Moltke Architects og Cowi. 

Byggeriet koster omkring 100 mio. kr., oplyser Jesper Klausholm, marketingchef ved Billund Airport, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Bygningen forventes at stå klar sidst i 2020. 

Lige knap en fordobling
Billund Lufthavn har i dag 1.250 p-pladser under tag. Nybyggeriet får ifølge Jesper Klausholm plads til 1.200 biler. 

P-huset kommer til at have fem etager med mulighed for senere at udvide med en sjette etage, hvor der også er et tag på øverste niveau. Kapacitenten kan dermed øges til mere end de 1.200 p-pladser på et senere tidspunkt. 

Lufthavnen har i dag samlet 13.000 pladser. Det tal vokser kun med nybyggeriet, idet området. hvor det kommende parkeringshus bliver bygget, i dag anvendes til udlejningsbiler.

Udviklingen stopper ikke ved p-huset. Der ligger flere tanker om yderligere udvikling af parkeringsområdet, potentielt en udvidelse af vejene rundt om parkeringspladserne.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.344