23948sdkhjf

Arbejdsmiljøets smiley

Arbejdstilsynest grøn - gul - rød-ordning bør tilpasses, og der bør udvikles en særskilt smileyordning for byggebranchen, mener dagens debattører
Af Alexander Baadh (tv), fællestillidsrepræsentant for foreningen af konsulenter i Arbejdstilsynet under Dansk Metal og Casper Poulsen, Arbejdsmiljøkonsulent i BAT

I Danmark har vi besluttet os for, at den enkelte forbruger og arbejdstager skal kunne se, hvordan det går med arbejdsmiljøet på en given arbejdsplads, efter Arbejdstilsynet (AT) har været på besøg. Det er rigtigt fornuftigt, og det er med til at øge incitamentet hos arbejdsgiverne til at have et godt arbejdsmiljø.

Temperaturmålingen er relativ simpel. Kommer Arbejdstilsynet på besøg i forbindelse med et risikobaseret tilsyn, kan virksomheden få én af tre forskellige smileyer. Den grønne får virksomheden, hvis Arbejdstilsynet ikke finder grundlag for en afgørelse. Den gule får virksomheden, hvis de får en afgørelse der omhandler formelle eller materielle overtrædelser, hvor der ikke er en betydelig fare. Og til sidst den røde, som virksomheden får, hvis der er tale om en betydelig og/eller overhængende fare. Det er simpelt og nemt at forstå.

Udfordringen er, at det ikke er alle virksomheder, der bliver besøgt med samme frekvens. Særligt byggeriet, og andre brancher, der er karakteriseret af midlertidige og skiftende arbejdssteder, bliver besøgt væsentligt oftere end andre virksomheder, fordi deres arbejdsopgaver bliver udført på byggepladser eller lignende. Arbejdstilsynets anvender her det helhedsorienterede tilsyn, som er blevet budt velkommen af alle aktørerne i byggebranchen - men det er ikke uden udfordringer.

Modellen bør tilpasses
En virksomhed kan nemlig kun opnå en grøn smiley ved et risikobaseret tilsyn, hvor AT ikke har fundet anledning til at træffe en afgørelse. Men hvad så med alle de firmaer, der bliver besøgt af Arbejdstilsynet på en byggeplads eller lignende, når der ikke er tale om et risikobaseret tilsyn? På byggepladserne i Danmark er der mange firmaer, som ofte besøges ved det helhedsorienterede tilsyn, og selvom der ikke er grundlag for en afgørelse, kan man stadig ikke se det på smileyordningen. Det vil sige, at forbrugere ikke har en reel mulighed for at se temperaturen, efter Arbejdstilsynet har været på besøg.

En anden udfordring handler om udenlandske virksomheder. Udenlandske virksomheder er i dag ikke en del af smiley-ordningen. Men de er altså kommet for at blive, og vi ser at de ofte vinder udbud i det offentlige, hvorpå de bagefter får det ene påbud efter det andet.

Det er en skævvridning af vores model, når udenlandske firmaer, ikke bliver målt på deres arbejdsmiljø, på samme vilkår som danske firmaer. Vi har et system, og det ville klæde os at bruge det.

Den nuværende smileyordning er derfor ikke en temperaturmåling for alle virksomheder, men hos nogle og derfor foreslår vi følgende:

1. at modellen tilpasses det helhedsorienterede tilsyn, så byggepladser på lige fod faste arbejdssteder kan modtage en smiley. Det helhedsorienterede tilsyn giver jo et ganske udmærket indblik i et byggefirmas arbejdsmiljøarbejde, men ordningen giver også 3 gange så mange materielle afgørelser, som det risikobaserede og det udgør naturligvis grundlaget for hvilken type smiley der gives.

2. at der udvikles en særskilt smileyordning for byggebranchen. Det vil medvirke til større gennemsigtighed i forhold til temperaturmålingen på arbejdsmiljøet, og fjerne det konkurrenceforvridende element i den nuværende ordning, hvor byggepladser ikke har de samme forudsætninger for at deltage i smileyordningen.

3. at ordningen tilpasses, så den er defineret af flere parametre, herunder alle besøg fra Arbejdstilsynet, anmeldte arbejdsulykker, osv.

Smileyordningen skal skabe tydelighed om et firmas arbejdsmiljø, og kunne sammenlignes med virksomheder inden for samme branche. Det er ikke tilfældet i byggeriet, og det skal der laves om på.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109