REGION MIDTJYLLAND
KNEBELSBRO HAVN
Byens Blå Torv
Udvalget for plan, udvikling og kultur i Syddjurs Kommune har godkendt den ansøgning til Bosætningspuljen om 100.000 kr. til konsulentbistand i forbindelse med fundraising til projektet Byens Blå Torv i Knebelbro Havn, som en arbejdsgruppe under Mols i Udvikling har ansøgt om.
Byens Blå Torv er et lokalt initiativ på Knebelbro Havn, der i dag er samlingspunkt for en lang række foreninger. Ved at inddrage alle parter - og med Bådelauget som det bærende organ - er det lykkedes at opnå bred opbakning til gennemførelse af projektet, som har været undervejs i flere år.
Der er således i dag stor opbakning fra bådelauget, kajakklubben, søspejderne, surfklubben, vinterbaderne, Molsskolen og børnehaverne, om at forsætte og gennemføre projektet med udgangspunkt i den skitseplan, der er udarbejdet i et tæt samarbejde med Arkitektfirmaet Krads og en repræsentant fra Lokale og Anlægsfonden.
Byens Blå Torv er et ambitiøst projekt med et samlet budget på 20,5 millioner kroner.
REGION SJÆLLAND
KØGE
Parkér og rejsanlæg
Efter åbning af Køge Nord Station og ibrugtagning af Parkér- og Rejsanlægget den 1. maj 2019, viser der sig allerede nu et behov for at arbejde med forøgelse af antal P-pladser.
Det er primært det østlige parkeringsanlæg ved S-banen, der nu har en høj belægningsprocent. En udvidelse af dette P-anlæg bør derfor planlægges og igangsættes.
Der er i forbindelse med anlæg af støjvold nord for Parkér- og Rejsanlægget, mod Køge Bugt Motorvejen, gennemført overordnede arealmæssige betragtninger. Der vil være mulighed for at udbygge med 250 p-pladser i forlængelse af det etablerede anlæg på østsiden ved S-banen.
En udvidelse af parkér- og rejsanlægget vil udløse en ny lokalplan for området. Såfremt anlægget skal etableres i 2021, anbefales lokalplansprocessen igangsat nu, så der skabes mulighed for at realisere udvidelsen.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om nye anlægsprojekter på Knebelsbro Havn og Køge Nord Station