Svanen tager 93 boliger under sine vinger
Femte og sidste etape af projektet Strandholmen på Strandlodsvej nær Amager Strandpark er snart klar til indflytning.
Svanen hedder denne sidste del af projektet, som tæller 93 lejligheder heraf 44 almene ungdoms- og familieboliger og 47 private lejeboliger samt to erhvervsboliger. Af de almene ungdomsboliger bliver to handicapvenlige. Beboerne i Svanen har mulighed for at samles på tværs af boligtype blandt andet i et fælleslokale og i et udendørs grønt område.
I dag den 16. december fejres rejsegildet for byggeriet Svanen, skriver Københavns Kommune Økonomiforvaltningen i en pressemeddelelse.
Det er arkitektfirmaet Holscher Nordberg, der har tegnet Strandholmen, der foruden Svanen indeholder bygningerne Glenten, Viben, Hejren, Klyden og Ternen. Svanen opføres af byggevirksomheden Casa a/s gennem en delegeret bygherremodel.
Danske Funktionærers Boligselskab DFB er bygherre på de almene boliger i Svanen.
Boligerne i Svanen forventes at stå klar til indflytning i starten af 2021.
Fakta om Svanen
|