23948sdkhjf

TL Byg opfører BIG-tegnet villa

Lokal iværksætter får opført villaen i Aalborg-området Gug Alper

Arkitektvirksomheden Bjarke Ingels Group (BIG) er primært kendt for store boligbyggerier som 8-tallet i Ørestad i København, energibyggeriet Amager Bakke, museet Tirpitz i Vestjylland og sine mange byggerier på eksempelvis Manhattan i New York.

Derimod har BIG ikke gjort sig meget i villaer. Men i januar går den nordjyske entreprenørvirksomhed TL Byg i gang med at opføre den kun tredje BIG-tegnede villa.

Det sker i området Gug Alper ved Aalborg, og den såkaldte Villa Gug omfatter 300 kvm beboelse og 700 kvm integreret garage, som skal bruges til bygherrens, den danske iværksætter Mads Peter Veiby, samling af blandt andet klassiske Porscher.

Boligen opføres med hvidpudsede facader, store glaspartier og sedum på taget. Husets får en særlig rund form og flere niveauer, hvilket bliver boligens særlige karakteristika.

Lokal iværksætter
- Tanken har været at skabe et unikt stykke land-art i Gug Alper. Bygningen skal placeres solitært i et meget dramatisk og rekreativt landskab, og det har derfor været afgørende for os, at bygningen fremstår skulpturel udefra samtidig med, at boligen er privat indefra, forklarer David Zahle, der er partner i Bjarke Ingels Group, i en pressemeddelelse.

Mads Peter Veiby står bag det tidligere mobilselskab M1 A/S og spillevirksomheden Spilnu.dk. Byggeriet har været undervejs i over otte år, og for Mads Peter Veiby er det ikke overraskende en stor milepæl, der nu er nået

- Det er en stor drøm, der lige om lidt går i opfyldelse, når den første spade stikkes i jorden. Det er i samarbejde med Big, Cowi og TL Byg lykkedes at skabe en unik bolig, der både kan rumme min store interesse for biler og familiens ønske om at blive i Gug, hvor vi har tilbragt de sidste mange år af vores liv, lyder det fra Mads Peter Veiby i en pressemeddelelse.

Villa Gug bliver den kun tredje i rækken af private boliger, som Big står bag.

BIG: Unikt med privat aktør
- Det er ret unikt for os at være en del af et projekt som dette med en privat aktør som bygherre. I dette tilfælde var det særligt Mads Peters lokalpatriotiske ønske om at udvikle naturområdet ved Gug Alper samt den fascinerende idé om at integrere garage og bolig, der tiltalte os og i sidste ende blev udslagsgivende for vores beslutning om at gå ind i projektet, fortæller David Zahle i pressemeddelelsen.

Byggeriet vil beskæftige mellem 20 og 30 håndværkere gennem hele byggeperioden, som løber fra januar 2020 frem til påsken 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113