I næste uge vedtager Folketinget en lov om ladestandere, der lempes i forhold til boligminister Kaare Dybvads (S) oprindelige lovforlag.
"Mere end" er sat ind i stedet for "mindst", så loven vil omfatte 1) bestående bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20 parkeringspladser, og 2) ombygninger og nybyggeri med mere 10 parkeringspladser.
Derved falder udgifterne til rørlægning fra 490 mio. til 430 mio. kr. fra og med den 10. marts 2020 til udgangen af 2024.
Før ændringsforslaget oplyste Kaare Dybvad, at der ved erhvervsbygninger og institutioner etableres 1.000 ladestandere ved nybygninger og 21.000 ved eksisterende bygninger frem mod 2025 som følge af loven.
Desuden skal der forberedes til ladestandere ved 26.000 parkeringspladser.
Minimumsdirektiv
Lempelsen skyldes en diskussion om implementering af et minimumsdirektiv. Den ny formulering af bemyndigelsen til ministeren stemmer overens med direktivets ordlyd.
Kaare Dybvad er tillige klar til at forhandle blandt andet med Venstre om at udnytte undtagelsen, der udskyder ikrafttrædelsen med et år.
Lovforslaget er nemlig udsprunget af et EU-direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, hvor den forrige og åbenbart også den ny regering holder sig til minimumsløsningen - i hvert til man kender den grønne transportkommissions anbefalinger næste år.
Efterlyser større ambition
Nok vil Tekniq Arbejdsgiverne ikke kommentere det konkrete ændringsforslag, som er en konsekvensrettelse, men installatørbranchen havde håbet på en langt mere ambitiøs tilgang.
Krav om parkeringspladser til elbiler bliver lempet
22.000 ladestandere skal opstilles ved eksisterende erhvervs- og institutionsbygninger de næste fem år