23948sdkhjf

Overenskomst 2020: Social dumping bliver igen et stort tema

Overenskomstforhandlingerne i byggeriet blev sat i gang mandag

En af de store knaster ved byggeriets seneste overenskomstforhandlinger i 2017, underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, som fagbevægelsen har døbt social dumping, kommer også til at spille en stor rolle ved de kommende overenskomstforhandlinger, der blev skudt i gang mandag med det såkaldte sættemøde i Dansk Byggeris hovedkontor ved Nørreport Station i København.

Den nye formand for 3F Byggegruppen, Claus von Elling, præsenterede det som et af fagbevægelsens primære ønsker, da han som den første fik ordet ved pressemødet:

- Nødvendigheden af at finde en løsning på udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft er ikke blevet mindre til denne her gang. Vi ser det ene tilfælde efter det andet, hvor grådige bagmænd scorer profit på at udnytte andre mennesker på det groveste. Det er disse useriøse virksomheder, som de seriøse danske virksomheder og udenlandske virksomheder, skal konkurrere med, når der skal afgives tilbud. Det vil vi rigtig gerne være med til at finde en løsning på.

Et rungende nej i 2017
Værn mod social dumping blev ganske vist nævnt på linje med andre hovedoverskrifter fra byggegruppens ønskeseddel, som omfatter bedre lønforhold, arbejdstidsforbedringer, bedre uddannelser, forbederinger af forholdene for de tillidsvalgte og arbejdsmiljø.

Men uden for murene i Dansk Byggeri, hvor flere hundrede demonstranter fra fagbevægelsen havde taget opstilling med røde faner, gule refleksveste, ristede pølser og dåseøl, var højere løn til udenlandske arbejdstagere i byggeriet genganger i størstedelen af de mange taler.

Og Claus von Elling er heller ikke i tvivl om, at emnet er hovedårsagen til, at aftalen i 2017 blev stemt ned af byggearbejderne. Overenskomsten gik kun igennem i byggeriet på grund af sammenkædningsprincippet, der betyder, at et samlet ja i LO binder for alle sektorer. Således også i 3F Byggegruppen hvor 77 pct. stemte nej.

- Hvis man snakker med folk i dag, så var det fordi, de ikke havde fået noget værn mod social dumping, som tog hånd om det problemet, lød hans forklaring, da Licitationen - Byggeriets Dagblad talte med formanden efterfølgende.

Dansk Byggeri havde ikke en ønskeseddel med til sættemødet, der var lige så lang som modpartens.

Adm. direktør Lars Storr-Hansen startede med at udlægge det økonomiske bagtæppe:

Det går godt i byggebranchen, men man skal også huske, at konjunkturerne - både for nybyggeri og i særdeleshed på anlægsområdet - har toppet, og der er ikke udsigt til voldsom vækst i den kommende overenskomstperiode.

- Vi skal selvfølgelig sikre en god overenskomst, men den skal også være ansvarlig, så vi får en blød landing, som man ellers ikke har tradition for i byggeriet. Hvis vi kommer ud med noget, der stikker helt af, så risikerer vi, at det ender med en hård landing med stigende arbejdsløshed, og det er ingen af os interesseret i.

Sådan blev der stemt I 2017
Afstemning Stemmeprocent Ja-procent
Blik og Rør 48,9 51,7
Dansk El-forbund 63,9 54,4
Malerforbundet 52,6 39,8
Teknisk Landsforbund 45,4 87
3F Byggegruppen 47,9 23
Samlet i LO 51,8 56,5

Mere fleksibilitet
Dansk Byggeris ene hovedkrav er bedre muligheder for at indgå lokale aftaler.

- Vores væsentligste krav er mere fleksibilitet for den enkelte virksomhed. Især ser vi gerne, at det lokalt i virksomhederne bliver muligt at lave aftaler inden for rammerne i overenskomsten, som ikke skal godkendes i hverken Kampmannsgade (3F’s hovedsæde, red.) eller hos Dansk Byggeri. At man tør sige, at det er virksomheden og medarbejderen, der ved, hvad der passer bedst til dem, forklarede Lars Storr-Hansen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Hvad siger du til, at social dumping igen ser ud til at blive det store tema?
- Nu hørte jeg, Claus blandt andet også nævnte arbejdsmiljø, uddannelse og elever, og i den brede kreds tror jeg, at de er optagede af betydelig flere ting end social dumping. Men diskussionnen fylder meget, og det vigtige er nok at få styr på, hvad social dumping er.

- Vi er jo egentlig enige i, at tingene skal foregå på overenskomstmæssige vilkår. Det er der ikke to meninger om. Men når tingene foregår inden for rammerne af overenskomsten, er der ikke tale om social dumping. De (dele af fagbevægelsen, red.) har tilsyneladende en opfattelse af, at hvis man ikke får nøjagtig den samme løn, så er der tale om social dumping.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125