23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

LICITATIONEN MENER: Når investeringer bliver et fy-ord og lammer ejendomshandlen

Det forlyder, at verdens regeringschefer i smug smågriner lidt af den amerikanske præsident Donald Trump, når de er samlet.

Om Danmarks erhvervsledere på samme måde smågriner lidt af statsminister Mette Frederiksen og hendes ministre - eller om de ryster i bukserne eller på hovedet - er svært at sige. Der er nemlig grund til både det ene og det andet. Og det gælder også i bygge- og anlægsbranchen.

Lige nu er der fokus på ejendomsmarkedet, hvor skruppelløse spekulanter angiveligt misbruger forskellige paragraffer i forskellige love til at lyn-renovere og hæve husleje og salgspriser.

I den aktuelle debat kan man hurtigt få det indtryk, at ordet investering i sig selv er fjendebilledet af de lede kapitalister, som kun er ude på at fylde egne lommer med guld.

Man behøver slet ikke at være socialist for at fordømme fup-renovering og urimelig udbytning. Det skal naturligvis stoppes. Det er politikernes ansvar og det ansvar eksekverer boligminister Kaare Dybvad.

Men, der er desværre nok mange gode og hæderlige investeringer i ejendomssektoren, som lige nu risikerer at blive skudt til hjørne. Det er dog ikke anderledes end, at investorerne nu nok skal finde ejendomme eller andre projekter at investere i.

Alt er - næsten - bedre end at skulle betale minusrente i banken. Og man har jo stadig lov at ryste på hovedet, når man mødes med ligemænd m/k.

Lederen Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.101|