REGION HOVEDSTADEN
RØDOVRE
Antennemast
KPR Towers A/S har på vegne af TDC A/S ansøgt Rødovre Kommune om tilladelse til etablering af en erstatningsmobilsendestation på Højnæsvej 63, som ejes af Den Selvejende Institution Foreningshuset Højnæsvej, og den gav Teknik- og Miljøudvalget forleden.
Baggrunden for ansøgningen er, at den eksisterende sendestation på stedet er opsagt af ejendommens ejer, og der opstår derved et hul i TDC’s dækning i området, som skal reetableres. Den eksisterende antenneposition er opsagt ved udgangen af februar 2020, så for at opretholde dækningsniveauet i området, skal den nye mobilsendestation være klar i begyndelsen af marts 2020.
REGION SJÆLLAND
VELLERUP
Telemast
Plan- og Miljøudvalget i Frederikssund Kommune har givet tilladelse til opsætning af en telemast på Solsortevænget 1, Vellerup.
Frederikssund Kommune har i 2015 givet en tilladelse til en telemast på samme placering, men etableringen blev ikke påbegyndt i tide og fristen for tilladelsen udløb.
Der søges om opstilling af en rørmast med en højde på 36 meter.
KULHUSE
Digeprojekter
Frederikssund Kommune har i budget 2020 afsat en pulje på en halv mio. kr. til det videre arbejde med lokale digeprojekter.
Plan- og Miljøudvalget anbefaler, at pengene frigives til blandt andet digeprojekter i Hyllingeris og Kulhuse, så arbejdet kan påbegyndes primo 2020.
KALUNDBORG
Varmeforsyning
Kalundborg Forsyning A/S har ved et projektforslag ansøgt om at udvide deres eksisterende forsyningsområde til at gælde for det nye område kaldet Biotekbyen ved Rynkevangen i Kalundborg.
Sagen var på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden forleden, og her blev varmeprojektforslaget vedtaget endeligt.
Herefter vil cirka 30.000 kvm uddannelsesbyggeri blive tilsluttet fjernvarme i et område på cirka 60.000 kvm.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Rødovre, Vellerup, Kulhuse og Kalundborg