23948sdkhjf

Sådan sparer entreprenør 50 ton CO2

Der skal bruges en mio. liter beton når Jönsson A/S i dag skal støbe 40 cm bundplade på i alt 2.000 kvm på Køge Kyst.

For at optimere funderingen skal Jönsson have en betonleverance hvert sjette minut 10 timer i streg for at det lykkes. I støbningen bruges rullearmering for at optimere byggeprocessen.

Jönsson står selv for at rulle armeringen ud på Køge Kyst projektet og optimeringen dækker såvel nedlægning som digital planlægning og kvalitetssikring i ordreprocessen.

- Med brug af rullearmering sparer vi meget af den krantid, som ellers normalt skulle bruges – en markant projektbesparelse i sig selv. Vi kan desuden frit variere med hensyn til dimension, længde og placering og dermed skræddersy armeringen til byggeriet. På Køge Kyst sparer vi ved brug af rullenet både krantid, nedlægningstid og cirka 10 pct armeringsvægt i forhold til normal armering. Og så er CO2 besparelsen tilmed markant, fortæller Thomas Normann fra Jönsson A/S i pressemeddelsen.

Flere fordele
Hos armeringsspecialisten Celsa Steel Service er det ikke første gang, man oplever at rullearmering bruges til projektoptimering. Det er faktisk mere reglen end undtagelsen:

- For entreprenøren er hurtig udlægning selvfølgelig afgørende, da det sparer mandetimer og dermed reducerer projektets omkostninger. Men rullearmering rummer faktisk flere oversete fordele, siger Mads Nielsen, Key Account Manager hos Celsa Steel Service.

- Stangdiameteren på Bamtec går for eksempel op til 25 mm modsat de normale 16 mm. Det giver en større vifte af projekter, hvor rullearmering med fordel kan anvendes. Afstanden mellem stængerne er desuden præcis og hvert net kan dække et stort areal. Da armeringen får færre stød, opnår man en direkte vægtbesparelse og nettet kan tilpasses geometrien, således at klip på stedet minimeres. Det er fordele som disse, der generelt gør rullearmering populær i forbindelse med optimering af byggeprojekter.

Fakta: 50 ton CO2 sparet

Jönsson har bestilt i alt 130 ton armering til Køge Kyst projektet. Armeringen fra Celsa Steel Service er produceret på Celsas stålværk i Norge, der drives på vandkraft og Jönsson sparer derfor alene på armeringsprojektet cirka 52 procent CO2, ifølge LCA´s branchestandard. I alt 50,7 ton CO2.

Jönsson A/S opfører byggeriet på Køge Kyst i samarbejde med MOE A/S som er ingeniør på projektet, Tegnestuen Vandkunsten og Claus Nielsen A/S v. Flemming Hagen, er bygherrerådgiver.

Bygherre er foreningen ”Fællesbyg Køge Kyst”, der repræsenterer 30 familier med en vision om et byggeri, der lægger op til fællesskab i hverdagen og en optimal byggeproces, hvor medbestemmelse og brugerinddragelse er afgørende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125