23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Dansk Miljørådgivning, James Hardie og Adept

Dansk Miljørådgivning
Jens-Ole Petersen, civilingeniør, er indtrådt i bestyrelsen i Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) og har desuden fået titel af markedsdirektør på Sjælland.

Jens-Ole vil således fremadrettet skulle medvirke til at binde samarbejdet i mellem DMRs kontorer og arbejdsområder sammen og bidrage yderligere til DMRs udvikling både strategisk og operationelt.

James Hardie
Søren Dyhm vender tilbage til James Hardie Denmark, der har hovedsæde i østjyske Gedved, som ny teknisk rådgiver. Han har over 10 års erfaring i virksomheden, og efter tre år på andre græsgange skal han med sin nye ansættelse styrke producentens tekniske rådgivningsprofil.

Adept
Camilla Klingenberg, arkitekt, er konstitueret som adm. direktør.

Camilla er rekrutteret internt på tegnestuen for at finde den helt rigtige profil, der kan vokse med opgaven mens konkrete resultater og faglig forståelse følges ad. Camilla Klingenberg har markeret sig som en skarp projektleder, der med et stort overblik og en tydelig tilstedeværelse allerede har formået at skabe resultater langt udover sin anciennitet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11