23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Hver konkurs har sin egen historie

Set udefra virker det jo unægtelig som om, der virkelig er krise i bygge- og anlægsbranchen. Nye konkurstal viser, at bygge- og anlægsvirksomheder har taget deres del af kagen, når det gælder årets konkurser. Antallet af konkurser er steget med 32 pct. til gennemsnitligt 91 virksomheder hver måned i 2019.

Stigningen skyldes blandt andet et stigende antal tvangsopløsninger, fordi mange selskaber mangler at registrere oplysninger. Samtidig har de gode tider gjort, at mange er startet for sig selv, og iværksætterlivet er ikke altid guld og grønne skove.

Men det er også derfor, man ikke nødvendigvis skal se med alt for kritiske øjne på konkursramte virksomheder og personer.

Selvfølgelig er det trist for alle parter, når håndklædet bliver kastet, og kurator tager over. Trist både for den konkursramte virksomhed, ejer, ansatte og kreditorer.

Og selvom der unægtelig også i bygge- og anlægsbranchen findes konkursryttere, der efterlader en byge af tabte penge efter sig, er det vigtigt at holde sig for, at der bag hver konkurs gemmer sig sin egen historie.

For bare fordi du går konkurs, bør det jo ikke afholde dig fra at starte egen virksomhed - og du bør ikke være en paria i branchen.

Vi skal hylde iværksætterkulturen i Danmark. Det skaber arbejdspladser og vækst. Men iværksætteri indeholder også en risiko for konkurs og dårlig økonomi. Men man lærer også ved at gå ned med sin virksomhed. Og det kan i sidste ende gøre dig stærkere, næste gang du starter for dig selv. Til glæde for samfundet, ansatte og væksten i Danmark.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094