Boligjobordningen overlever med ny finanslov

Håndværkerfradraget - eller Boligjobordningen - fastholdes, mens den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperioden på 30 dage ikke forlænges til 40 dage.

Det er nogle af resultaterne i finanslovaftalen for 2020, som finansminister Nicolai Wammen (S) endelig fik indgået sent mandag med Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Til gengæld bliver bo- og gaveafgiften ved generationsskifter forhøjet til 15 pct. med regeringens nye finanslov fra de nuværende seks procent.

Det er blevet voldsomt kritiseret af både erhvervslivet og blå blok, der mener, at arveafgiften kan ende med at lægge en voldsom byrde på virksomheder, der skifter hænder fra en generation til en anden. Og dermed mindske investeringer og koste job.

Hvordan præcist de nye regler for, hvordan man udregner den værdi, virksomheder der skifter hænder skal vurderes til, skal en ekspertgruppe se på.

Milde gaver
Finanslovsaftalen rummer mange initiativer - milde gaver, som Nicolai Wammen selv siger - og enkelte indtægter. Symptomatisk er aftalen ikke fulgt af en oversigt med de samlede udgifter og indtægter.

Et er sikkert, nemlig at der tæres mere på det økonomiske råderum end Nicolai Wammen lagde op til, da han fremlagde finanslovforslaget i slutningen af august.

Alligevel vil finanslovaftalen ikke vælte statsfinanserne. Den danske økonomi har det så godt for tiden, at mangel på hænder og hoveder er den største begrænsning.

Derfor lirkes op for faglært arbejdskraft fra ikke-EU-lande. Den eksisterende positivliste - dvs. ønskede professioner - udvides med stillinger på minimum faglært niveau, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Mister nedslag
Det sker dog under kontrol på byggepladser, hvor der tages tilløb til ID-kort og kontrol med arbejdsklausuler om løn- og arbejdsvilkår samt krav om lærlinge.

Nogle af indtægterne hentes på stramning af skatteregler vedrørende gæld og øget beskatning af aktieavancer og leasede firmabiler.

Samtidig afskaffes et særligt nedslag for hovedaktionærer, der har erhvervet deres aktier før 19. maj 1993.

Der hentes også penge ved at indfase pristalsregulering af visse afgifter. 1. marts 2020 forhøjes afgifterne på bl.a. råstofmaterialer og tinglysning. 1. januar stiger spildevands- og emballageafgifterne.

Grønne erhvervsinvesteringer
De fem aftalepartier tager forskud på klimahandlingsplanen, der laves og forhandles til foråret.

Grundpillen er her "Danmarks Grønne Fremtidsfond" med en samlet kapacitet på 25 mia. kr. Pengene skal ikke klattes væk, men komme tilbage med renter.

Egentlig bliver der tale om forøgelse af fire eksisterende ordninger. Eksportkredit Fonden (EKF) tilføres 14 mia., Vækstfonden får ekstra 4 mia., Danmarks Grønne Investeringsfond tildeles 6 mia., og den sidste milliard lægges hos Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).

Det store projekt i forståelsespapiret (regeringsgrundlaget) er energiøer. Der afsættes penge til en forundersøgelse af en energiø formentlig i Nordsøen med 10.000 Mega Watt samt en energiø ved Bornholm på op til 5.000 MW.

Erhvervsuddannelser
Ungdomsuddannelserne får 20 mio. kr. ekstra næste år og derefter 40 millioner hvert de tre følgende år, i alt 140 mio. Heraf øremærkes 58 mio. til kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne, som fordeles med 7 mio. i 2020 og 17 mio. årlig i 2021-2023.