Arkitektur kan begrænse ensomhed og frafald på studiet: Det betaler sig at skabe fælleskaber

Dokumentationsafdelingen hos Aart architects har undersøgt et af sine egne kollegier: Lever det op til forventningerne - 13 år efter opførelsen?

123 mio. kr. Så meget vil den årlige værditilvækst i Danmark potentielt vokse, hvis alle kollegier ligesom Bikuben Kollegiet i København designes med fællesskabet i fokus.

Det viser en ny undersøgelse fra Aart architects.

- For os handler arkitektur ikke om form. Det handler om effekt. Derfor arbejder vi strategisk med at genbesøge vores opførte projekter for at dokumentere effekten af de muligheder, vi sammen med gode samarbejdspartnere har skabt med arkitekturen, siger Johanne Mose Entwistle, antropolog og dokumentationschef hos Aart architects.

Hun har netop afsluttet en undersøgelse af Bikuben Kollegiet tegnet af samme tegnestue i 2006.

Og nu skal man jo altid være på vagt, når nogen undersøger sig selv. Men hun og virksomhedens dokumentationshold er tilsyneladende gået grundigt til værks. De har besøgt kollegiet for at studere dets sociale effekt og sætte tal på samfundsøkonomiske potentialer. Resultatet er tankevækkende, ifølge en pressemeddelelse fra Aart.

"Ikke alene modvirker Bikuben Kollegiet ensomhed bedre end andre kollegier i Danmark. Var alle kollegier som dette, ville den årlige værditilvækst i Danmark potentielt være 123 millioner kroner højere på grund af mindre uddannelsesfrafald", lyder en af konklusionerne.

En kompleks opgave
Hun medgiver dog, at det er uhyre komplekst at isolere en social eller samfundsøkonomisk effekt til arkitekturen alene.

Undersøgende arkitekter

Arkitektvirksomheden Aart architects arbejder ikke kun med form, men også med effekt og trivsel for slutbrugerne. Fælles for tegnestuens større projekter – som det 40.000 kvm store bolig- og kontorhus Nicolinehus i Aarhus og Hedda Anderssongymnasiet i svenske Lund – er, at der sker en sammensmeltning af flere fagområder og en ligeværdighed mellem for eksempel arkitekt-, ingeniør- og antropologidisciplinerne.

Trivsel i bygningerne giver mening for den enkelte men også for samfundets bundlinje i bred forstand, sagde arkitekt og partner Anders Tyrrestup til Arkbyg i juni 2018.

Virksomhedens dokumentationsafdeling samarbejder med Alexandra Instituttet, der gennem årene har dokumenteret, hvordan byggeriet Musholm har styrket livskvaliteten for mennesker med et handicap, Kulturværftet har revitaliseret Helsingørs havnefront og VUC Syd har løftet skoletrætte unge videre i livet.

- Effekten er influeret af mange forhold. Derfor arbejder vi strategisk med at kombinere kvalitative og kvantitative indsigter, så vi har forudsætninger for at konkludere på arkitekturens potentiale, ligesom vores undersøgelser altid bygger på et transparent og teoretisk velfunderet grundlag, siger Johanne Mose Entwistle.

Dokumentationsafdelingens undersøgelse er baseret på dokumentation i form af spørgeskema, observationer, interviews og beregninger baseret på etableret viden om sammenhænge mellem ensomhed og frafald på uddannelser.

- Det hele for at kortlægge en kæde af effekter, hvor vi kan afdække arkitekturens rolle som katalysator, tilføjer hun.

Modvirker ensomhed
Ifølge Johanne Mose Entwistle er Bikuben Kollegiet et interessant byggeri at studere, da det tager hånd om en væsentlig samfundsudfordring.

Hvert år starter mere end 60.000 unge på et studie, men livet som studerende byder for mange på en hverdag i ensomhed. Faktisk viser undersøgelser, at hver niende studerende på landets universiteter ofte føler sig ensom.

- Tankerne på tegnebordet er én ting. Noget andet er, hvordan et byggeri gør en forskel i virkeligheden. Her fandt vi blandt andet frem til, at ved at synliggøre livet og styrke mulighederne for sociale møder, giver kollegiet en dybere følelse af fællesskab end andre kollegier i Danmark, og som resultat føler færre beboere sig ensomme, siger Johanne Mose Entwistle,.

Faktisk føler 10 pct. færre sig ’ofte ’ eller ’en gang imellem’ ensomme, viser undersøgelsen.

- Der er mange muligheder for at være i fællesrum sammen, og det gør meget for det sociale, at man for eksempel kan være mange i køkkenet på én gang. Der er plads til, at man kan være på de andre etager, og der er plads til at få besøg af venner. Det er ikke lukkede selskaber, fortæller Stinna Winther, der bor på Bikuben Kollegiet og har deltaget i undersøgelsen.

- Og selvom du måske er alene, så kan du altid se nogen på de andre etager, og så føler du dig ikke alene, siger hun.

Gevinst på samfundet bundlinje
Ifølge Johanne Mose Entwistle er ensomhed væsentligt at adressere, ikke kun for den enkelte unge, men også for samfundet. For ensomhed er en af de primære årsager til, at unge frafalder deres studie, viser en undersøgelse fra Dansk Magisterforening, hvor 41 procent fremhæver, at ensomhed i ’høj’ eller ’nogen grad’ har været medvirkende til deres frafald.

- Flere rammer for fælleskab vil bidrage til at fastholde unge i uddannelse. For eksempel frafalder 94 kollegieboere i Danmark hvert år deres studier på grund af ensomhed, og med mere fællesskabende rammer vil man kunne fastholde 13 kollegiebeboere i uddannelse, viser vores undersøgelse, fortæller Johanne Mose Entwistle.

Og at styrke fællesskabet i studieårene giver ikke kun mening for den enkelte kollegiebeboer.

- Det giver også mening for samfundet. For det koster samfundet, hver gang en studerende frafalder sit studie. En studerende, der gennemfører sit studie vil nemlig have en forventet livstidsværditilvækst på 26 millioner kroner, mens livstidsværditilvæksten for en studerende, som frafalder studiet, vil være ni mio. kr. lavere. Sammenholdt med rammer designet til fælleskab vil det fastholde 13 kollegiebeboere om året i uddannelse - og vil det løfte den årlige værditilvækst i Danmark med 123 mio. kr., siger Johanne Mose Entwistle. ///