23948sdkhjf

Arkitektduo skal tegne KABs nybyggeri i flere år

Boligorganisationerne i KAB-fællesskabet har tildelt de to arkitektfirmaer Mangor & Nagel og We Architecture en rammeaftale om at forme KABs nybyggerier i de kommende fire år. 

Det oplyser Mangor & Nagel i en pressemeddelelse. 

Både Mangor & Nagel og Wa Architecture har arbejdet sammen med boligorganisationer i KAB-fællesskabet på både renoveringer og nybyg igennem de seneste mange år. 

– I Danmark har vi har vi en helt fantastisk tradition for at bygge almene boliger, hvor det historisk set har været nogle af de bedste danske arkitekter, som har tegnet kvalitetsboliger for alle – uanset indkomst og social status. Og det forpligter, siger Bente Andersen, adm. direktør hos Mangor & Nagel, i pressemeddelelsen. 

Bevidst forskellighed
De to arkitektfirmaer har arbejdet sammen på mange andre projekter, og samarbejdet mellem de to tegnestuer er en bevidst konstellation af to forskellige typer arkitektvirksomheder: 

– Sat på spidsen kan man sige, at vi kombinerer en årelang erfaring med alment byggeri med en mere nyetableret tegnestue – dét sammenspil giver sindssygt meget i den kreative proces og frem mod, at de nye byggerier står klar til beboerne, fortæller Claus Smed Søndergaard, kreativ chef hos Mangor & Nagel. 

KAB blev stiftet i 1920 og har i dag mere end 60.000 lejemål under vingerne. Og der kommer flere til løbende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.192